Forside » Livsstil

Kategori: Livsstil

AJ gulvlampe fra Louis Poulsen - lampemesteren

Fem flotte lamper til hjemmet

Dette indlæg indeholder reklamelinks/affiliate-links.

Vi kan vist alle blive enige om, at lamper er lige så meget praktisk belysning, som det er udsmykning/et møbel. Og vi har nok alle gjort os tanker om forskellige lamper. Både de klassiske, stilikonerne som PH-serien, Panthella etc. de nye lamper og de skæve og skøre, som bærer præg af at være udsmykning frem for decideret belysning.

I forbindelse med min forestående status som husejer, giver det derfor god mening at dele nogle af de lamper, jeg har forelsket mig i gennem mit voksne liv. Fælles for alle lamperne er, at jeg ikke ejer nogen af dem - endnu. Flere af dem står på min ønskeseddel (det gjorde én af dem faktisk allerede i januar, hvor jeg blev 30).

Og er du hurtig og læser indlægget før Black Friday, kan du jo muligvis selv blive inspireret og udnytte de mange tilbud. Personligt holder jeg blandt andet øje med siderne Lampemesteren.dk, Livingshop.dk og Lamper.dk - mon ikke de kører nogle gode tilbud på både lamper og tilbehør? 🙂

Nedenfor får du derfor mine bud på fem flotte lamper til hjemmet - men du er sikkert langt fra enig (min kæreste er i hvert fald ikke).

PH 5 Classic White pendel fra Louis Poulsen

Første lampe på listen er den klassiske PH 5-pendel fra Louis Poulsen. En lampe jeg personligt er faldet pladask for de sidste par måneder, selvom jeg altid har syntes, den faktisk var lidt for klassisk. Den holdning er ændret, og nu er jeg stor fortaler for, at den skal pynte over vores spisebord. På trods af dens relativt simple udtryk, synes jeg, den bidrager med en del varme.

Den fås i både stor (50cm) og lille (30cm) og i flere farver. Der er blandt en kobber-udgave, som jeg også er ret vild med.

Flowerpot VP3 Bordlampe mat sort fra &tradition Copenhagen

Næste gang jeg skal have en natbordslampe eller en lampe til en skænk, vælger jeg klart Flowerpot VP3 bordlampe fra &tradition Copenhagen. Måske i en anden farve, men den matsorte udgave er både tidløs og voldsomt lækker i mine øjne. Kunne jeg have en i hvert rum i vores hus, gjorde jeg det. Desværre er min kæreste ikke enig, så det kræver en del arbejde at få hende overtalt - så kryds fingre for at missionen lykkes.

Enigma 425 fra Louis Poulsen

Tredje lampe på listen og anden lampe fra Louis Poulsen er Enigma 425, Den er, ligesom PH 5, en designklassiker. Efter min mening kræver den, at der er højt til loften der, hvor den skal hænge. Og eftersom vores nye hus "kun" har 2.30m fra gulv til loft, er jeg gået væk fra at ønske mig lampen, selvom jeg synes, den er utrolig flot.

Faktisk var Enigma 425 på min ønskeseddel tidligere på året (den er her), men jeg er blevet enig med mig selv om, at den er for steril til vores nuværende indretning. Vi har ingen planer om at ende som en side i Bo Bedre. Blandt andet derfor kastede jeg min kærlighed over PH5 fra Louis Poulsen (se ovenfor).

Arne Jacobsen gulvlampe i sort fra Louis Poulsen

Fire lamper - tre fra Louis Poulsen. Der tegner sig en tendens. Hele AJ-serien af Arne Jacobsen er forrygende lækker og meget nutidig i sit udtryk. Og AJ gulvlampen er bestemt ingen undtagelse.

Her er endnu en lampe, hvor jeg stadig arbejder hårdt på at overbevise min kæreste om, at den skal pryde vores stue. Det holder hårdt, og jeg er ikke overbevist om, at det kommer til at ske - men se den lige. Det er alle strabadserne værd! Læselampe, stuelampe, random lampe - it doesn't matter. Den er for lækker!

PR1 pendel i lys eg fra Roon & Rahn

Skal der lidt mere træ, hygge og store pærer ind i hjemmet, er PR1-"lampen" fra Roon & Rahn et godt bud i mit hoved. Helt klart en oplagt lampe i eksempelvis soveværelset. Her tænker jeg som erstatning for den klassiske bordlampe, der ofte står på natbordet.

Lampe og lampe er måske så meget sagt, men lampetypen har vundet utroligt meget frem de sidste par år. Og her er  Roon & Rahns PR1 en af de flottere.

Roon & Rahn designer faktisk generelt nogle flotte møbler (se deres hjemmeside her). Dem vil jeg helt sikkert lure på, når/hvis vi køber nye møbler til huset.

Hvad synes du?

Nu har jeg givet dig mit bud på fem flotte lamper til huset, men hvad tænker du? Hvilke lamper er du forelsket i? Jeg leder altid efter nye forslag. Både til klassikere, som man måske ikke kender, men også til de nye, de skæve og de skøre.

Skriv endelig.

Roadtrip i USA og Canada: Madpakker i bilen

Hvad koster en roadtrip i USA og Canada?

Det sværeste ved at planlægge en roadtrip er helt klart budgettet. Hvor meget bruger du på mad, transport, ophold, ture og så videre? Du kan booke en masse hjemmefra, men selv om du gør det, er du ofte afsted så længe, at det er svært at lægge et nøjagtigt budget. Inden vi tog afsted, besluttede vi os for at finde ud af, hvad koster en roadtrip i USA og Canada egentlig.

Personligt har jeg selv været afsted på en roadtrip i USA i 90 dage (det var ikke billigt, kan jeg fortælle), men når vi nu kun skulle afsted i 23 dage, var det lidt et andet dyr, der skulle tæmmes. Men nu elsker jeg jo regneark, så jeg så det blot som en udfordring.

De forskellige poster i vores budget

Ud over faste udgifter (hvis du booker på forhånd) som flybilletter, billeje og logi, kommer der mad, benzin, forlystelser/ture/entrebilletter, lommepenge og så videre. Og på 3-4 uger kan budgettet hurtigt skride, hvis du ikke holder styr på det hele. Derfor er det en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvor meget tingene koster, så du kan lægge penge fra til eksempelvis mad etc.

Vi startede med at inddele vores budget i nogle forskellige poster; transport, mad, logi, ture og diverse (se mere nedenfor). Dem kan du så vælge at dele yderligere op, hvis du ønsker det. For at se på, hvad en roadtrip i USA og Canada koster for dig, vælger jeg at fortælle, hvor meget vi brugte først. Det giver dig en god ide om, hvad du kan forvente at skulle spare op. For jeg kan afsløre, at vi ramte vores planlagte budget (og ja, det gjorde mig faktisk ret stolt).

Hvor meget brugte vi?

Roadtrip i USA og Canada: Vores budget

Vores budget

På forhånd havde vi kalkuleret med at skulle bruge knap 70.000 kroner. Så det var det beløb, vi gik efter at spare op til vores tur. For at holde styr på budgettet undervejs brugte vi app'en "Trail Wallet" til iOS. Vi købte selve app'en, fordi det giver lidt flere funktioner og gør det hele nemmere, men den kan også bruges gratis.

Som du kan se, brugte vi "kun" omkring 65.000 kroner. Faktisk var det lidt mindre, men vi brugte app'ens indbyggede valutaomregner, og det gav lidt forkerte tal, da pengene ofte først blev trukket 2-4 dage senere (= anden kurs). Faktisk brugte vi 63.150 kroner + lommepenge, så det er mere end godkendt. Som skrevet ovenfor, er vi ret stolte af at have "overholdt" vores planlagte budget, for det er virkelig en øvelse at lave et fornuftigt budget og stadig føle, at man ikke går glip af noget. Så sørg for at have luft i budgettet til pludselige indskydelser.

Hvad koster en roadtrip i USA og Canada: Fordeling af poster

De forskellige poster i vores budget fordeler sig således:

  1. Logi (hoteller etc.): 26.063,87 kroner (40% af de samlede udgifter)
  2. Transport (herunder fly, bil, parkering og lignende): 21.493,36 kroner (33% af de samlede udgifter)
  3. Mad/drikke: 10.636,24 kroner (16.5% af de samlede udgifter)
  4. Ture/udflugter/entre: 5.366,63 kroner (8% af de samlede udgifter)
  5. Diverse (ESTA, vaccinationer, diverse etc.): 1.073,05 kroner (ca. 2% af de samlede udgifter)

Logi

Her havde jeg (med streg under jeg) budgetteret med 650 kroner per nat, men måtte hurtigt erkende, at det var helt skudt ved siden af. Da jeg var afsted med en kammerat i 2012 boede vi på hostels og lignende, og det holdt priserne nede (så kan du/I det, sparer I mange penge). Men når man er afsted med sin kæreste, må det godt være lidt mere luksus (eller faktisk bare ikke så skrabet som et hostel).

Vi boede på en blanding af Airbnb, hoteller, hoteller med køkken, en enkelt bed and breakfast og moteller (kun på køredagene). Normalvis ville jeg kun gå efter hoteller med eget køkken, da vi vægter det at kunne lave mad og madpakker selv utroligt højt. Men fordi vi besøgte tre nationalparker på vores tur (Jasper National Park, Banff National Park og Yellowstone National Park) var udvalget ret begrænset. Samtidig var det højsæson, som indsnævrer valget yderligere.

Mit råd er, hvis du rejser i turistområder i højsæsonen, at du booker i god tid. Vi var ofte ude seks måneder før tid.

Nedenfor ser du lidt billeder fra vores ophold hos Park Hotel Yellowstone i Gardiner (den nordlige indgang til Yellowstone National Park). Det var et af de mere \"eksotiske\" steder, vi opholdt os. Total gennemført stil, fine faciliteter og god beliggenhed.

Roadtrip i USA og Canada: Park Hotel Yellowstone
Roadtrip i USA og Canada: Park Hotel Yellowstone
Roadtrip i USA og Canada: Park Hotel Yellowstone

Efterhånden, som vi bookede ophold, fandt vi ud af, at vi i gennemsnit skulle betale 1.150 kroner per nat - eller omkring 26.000 kroner for 23 overnatninger. Puha, lidt et andet beløb end de 650 kroner. Så her ramte vi budget - fordi vi havde booket alt på forhånd.

Summa summarum: Husk at tænke over, hvor du/I skal hen, da der er stor forskel på priserne alt afhængig af rejsemål, årstid etc. Nationalparkerne i Canada og USA er dyre i højsæsonen. Storbyer er altid dyre. Men er du to gutter eller et par veninder, kan vandrehjem og lignende spare jer for mange penge, og her møder I rigtig mange søde (også underlige) typer, som I måske ses med igen senere i livet. Who knows?

Mad-posten

På madposten havde vi afsat 12.000 kroner til 24 dage. Det svarer til 500 kroner per dag og inkluderer alt, der minder om mad og drikke. Det lyder måske af meget, men hvis du skal købe tre måltider dagligt til to personer, løber det hurtigt op. Vi endte med at bruge omkring 450 kroner per dag på grund af nogle simple tip:

Tip nummer 1: Gå efter overnatninger, hvor du har køkkenfaciliteter til rådighed. Hver gang vi havde mulighed for det, valgte vi en overnatning med køkkefaciliteter til rådighed. Det gav os mulighed for at smøre vores egen madpakke og spise morgenmad hjemme. På førstedagen købte vi nemlig en køletaske/-boks og køleelementer til rundt regnet 25$ i Wal-Mart (samtidig købte vi den sagnomspundne GPS). Den brugte vi i stor udstrækning til drikkevarer og mad, når det var muligt. Det har helt sikkert sparet os nogle penge og sørget for kolde drikkevarer på vores lange køreture. Uundværligt.

Tip nummer 2: Gå efter ophold, hvor morgenmad er inkluderet (hvis du ikke har køkken). Det er virkelig rart ikke at skulle gøre sig klar om morgenen og køre et sted hen for at spise. For du skal med al sandsynlighed køre til tingene, når du ikke bor i de store byer. Bor du i storbyer, er det et mindre problem at finde morgenmad.

Roadtrip i USA og Canada: Egen morgenmad 2
Roadtrip i USA og Canada: Madpakker i bilen

Derudover fokuserede vi mest af alt på at spise en større morgenmad, let(tere) frokost og aftensmad efter behag. I USA og Canada er det nemt at få meget mad, når du spiser ude, og priserne er ikke længere vanvittigt lave. Du kommer derfor hurtigt af med 30-40$ for frokost, selvom du måske ikke er så sulten. Hvis du bruger 200-300 kroner på frokost, er der lige pludselig ikke så mange penge tilbage til aftensmad 🙂

Nu skal det ikke lyde som om, vi aldrig spiste en lækker, romantisk middag - for det gjorde vi. Nogle dage brugte vi måske 800 kroner på mad, mens andre dage var langt billigere af forskellige årsager. Køredagene var tit billigere, fordi du ikke finder så meget mad ud over fast food (og dét er billigt) langs motorvejene. Mens dagene i Vancouver og Seattle var dyrere. Sådan bølger det lidt. Husk det, når du lægger budget: Location matters.

Roadtrip i USA og Canada: Billeje

Vores tro følgesvend: En Dodge Journey GT V6 (0-100 på omkring 8 sekunder)

Transport

Transport inkluderede flybilletter, billeje, benzin og diverse. Flybilletterne var købt på forhånd: Vi gav 10.568 kroner for to personer med Lufthansa. Det var inklusiv 23 kg baggage + håndbaggage samt mad på turen og alt det hejs. Generelt er der rigtig god service hos Lufthansa. Billetterne fandt vi via Momondo. Rejsen hed Billund-Seattle med mellemlanding i Frankurt (2 timer på vej derover og 4 timer på vej hjem - transporttid mellem fly og terminal), og det var helt fint med lidt "strække-ben-tid".

Derudover bookede vi bil hjemmefra gennem fdm.dk. Vi bookede en SUV/firhjulstrækker (det kan I læse mere om her), blandt andet fordi vi skulle køre i bjerge, men skal du ikke igennem nationalparker og lignende, kan du tit "nøjes" med en almindelig sedan. Vær opmærksom på, at en "almindelig" bil i USA ofte er på størrelse med en Ford Mondeo/VW Passat/Audi A4 eller større. De kører virkelig sjældent rundt i en VW Polo, Seat Ibiza eller lignende. Som jeg sagde tidligere: Alt er stort i USA. Vores udlejningsbil kostede 5.512 kroner for 23 dage. Vær opmærksom på, at det koster ekstra, hvis du er under 25 år gammel. Skal du/I være flere chauffører, koster det også ekstra. Lejer I hos AVIS, er ens samlever inkluderet free of charge, men jeg ved ikke, om det forholder sig sådan ved de andre firmaer. Så her kan det blive dyrere.

Turen ville være omkring 4.000 km, så det havde vi budgetteret med. Dumt. For selvfølgelig kører man ikke kun fra A til B. Vores tur endte med at være omkring 6.000 km. Heldigvis var jeg så dårlig til at udregne benzinpriser hjemmefra, at de 3.100 kroner vi havde sat af til benzin faktisk passede - vi brugte 3.200 kroner på benzin på trods af at have kørt 50% længere. Så tak til amerikanerne for deres billige benzin.

Derudover var vi nødsagede til at købe en 1.700 kroner dyr GPS, men det ødelagde det heldigvis ikke for vores budget 🙂

Ture/udflugter/forlystelser

Cykeltur i Stanley Park

Cykeltur i Stanley Park (250 kroner for to personer)

Den her kan nem blive en dyr fornøjelse. Vi havde på forhånd arrangeret at skulle besøge Jasper, Banff og Yellowstone Nationalpark. Det koster henholdsvis 700 kroner (årspas) og 225 kroner (7-dages pas) bare at opholde sig i parkerne. Derudover havde vi booket hvalsafari i Vancouver (et must efter min mening), hvilket kostede os 1.800 kroner. Og så havde vi sat 2.500 kroner ekstra af til ture - just in case.

Det giver cirka 5.250 kroner til udflugter, og vi endte med at bruge 5.400 kroner. Det dækker over penge til shuttlebusser (parkering ved Lake Louise og Lake Moraine i Banff National Park er forfærdeligt - mere om det i et andet blogindlæg), et besøg i Sky View Observatory i Seattle, et besøg på Athabasca gletscheren imellem Jasper og Banff, en dyresafari og cykeludlejning (som jeg har skrevet mere om her).

Og her kan du sagtens "risikere" at bruge flere penge, for der er virkelig mange ting at tage sig til. Så mærk efter; er du typen, der vil prøve en masse? Så skal du spare mere op. Er du, ligesom os, mere interesseret i at gå og køre rundt og gøre en masse selv? Så kan mindre også gøre det.

Roadtrip i USA og Canada: Wildlife safari i Jasper
Roadtrip i USA og Canada: Hvalsafari i Vancouver
Roadtrip i USA og Canada: Cykeltur i Stanley Park

Hvor kunne vi have sparet/brugt mere?

Vi havde rejseforsikring gennem vores indboforsikring (op til 60 dages rejser), men det er langt fra alle, der dækker i USA og Canada. Tjek lige det, inden du tager afsted. Vi har Runa Forsikring, og her kan du udvide din indboforsikring med en rejseforsikring for hele verden - så længe du rejser mindre end 30 dage (eller 60 måske?) i streg.

Ellers er der ikke så mange ekstra omkostninger, som du bør være opmærksom på. Det afhænger utroligt meget af, hvad du/I gerne vil: Vil I gerne på mange udflugter, skal I lægge flere penge fra til den post. Det er en post, der hurtigt kan vokse. For at komme ned fra Grouse Mountain (vi vandrede op ad Grouse Grind), kostede det eksempelvis 15$ per person + parkering. Det er alligevel hurtigt 350 kroner for en 2-3 timers aktivitet, som egentlig bare er en vandretur. Ligeledes gav vi 20$ per mand for at tage en shuttle-bus til Lake Moraine i Banff. Og sådan er det langt hen ad vejen.

Ønsker I en autocamper, skal I virkelig lægge flere penge fra. Vi kørte rundt i en stor firhjulstrækker/SUV, og vi ville sagtens kunne have været 3-4 personer frem for 2 personer. Vores 24-dages billeje løb op i 5.500 kroner. Når vi kiggede på autocampere, lød prisen nemt på det firdobbelte afhængig af størrelsen på camperen - og de små er svære at komme til. En autocamper i USA og Canada er en bus. De er helt enorme, og man kan vel være en 5-6 personer uden de store problemer. Men de koster.

Ellers kunne madposten snildt have været større. Det er nemt at bruge 200-300 kroner til frokost og 300-400 til aftensmad uden at have spist gourmet. Og så bliver turen også hurtig dyr. Så det er vigtigt, I gør op med jer selv, hvad jeres forventninger er til udflugter, mad, overnatninger etc. inden I tager afsted. Ellers risikerer I nemt at skyde over/under målet.

Opsummering: Hvad koster en roadtrip i USA og Canada for to personer i runde tal?

Fakta: 24 dage, to personer, juli måned, mange dage i nationalparker ( = lille udbud, stor efterspørgsel)

Logi: 1.100 kroner per dag

Transport per dag (alt inklusive): 900 kroner

Mad per dag: 450 kroner

Udflugter/aktiviteter: 225 kroner

Diverse: 50 kroner

Daglige udgifter: 2.725 kroner (cirka)

Jeg håber, mit indlæg har givet dig en ide om, hvor meget du bør/skal spare op for at komme på roadtrip. Det er klart, at jo længere tid du er væk, jo billigere bliver prisen per dag (flybilletterne koster typisk det samme, uanset om du er væk i 14 dage eller 28).

Sportsbuddy Wave One trådløse høretelefoner packaging

Anmeldelse: Sportsbuddy Wave One trådløse høretelefoner

SPONSERET INDLÆG

Sportsbuddy Wave One trådløse høretelefoner

Jeg har i et stykke tid manglet et par trådløse høretelefoner til træning, da jeg ikke lige føler for at svede mine B&O H7 helt til eller ødelægge dem ved et uheld i centret. Så da Kristoffer fra Sportsbuddy skrev og spurgte, om jeg ikke ville teste deres nye Wave One trådløse høretelefoner, var det en no-brainer.

Indpakningen

Jeg har ikke lavet en unboxing video (men det skulle man måske gøre næste gang?), men som billedet viser, er indpakningen stilren med adgang til at se høretelefonerne, inden du pakker dem ud. En undervurderet feature, som lige giver en mulighed for at danne et indtryk af produktet.

I selve kassen finder du høretelefoner, et USB-ladekalbel og en brugsvejledning. Du får med andre ord det, du har brug for.

Sportsbuddy Wave One trådløse høretelefoner packaging

Wave One trådløse høretelefoner: Første indtryk

Ud af æsken virker modelnavn ganske robuste og finishen er umiddelbar ret lækker. Der er ikke samme tyngde i som ved eksempelvis B&O H7, men vi snakker også et produkt til træningsbrug, der koster en femtedel af prisen – I can live with that. På hver ørekop står der, om det er til højre eller venstre side (hvilket er ret rart), og der er et diskret “Sportsbuddy”-logo på den ene ørekop. Der er også en micro-USB ladeport i højre ørekop.

Hovedbøjlen er i justerbar og har en læderfinish, så den ikke irriterer hovedet. Hver ørekop har også læderpuder, og det er altså ret vigtigt, når man har dem på i længere tid. Hvis højttalerne blot var beklædt med stof, ville de hurtigt trykke ind på ørerne – noget jeg i hvert fald ikke kan lide.

Betjening af Wave One

Betjening er super simpel. Der er tre knapper på højre ørekop; én til at tænde/slukke/afspille/pause, én til at skrue ned/gå en sang tilbage og én til at skrue op/gå en sang frem. Rørende simpelt, og det virker, som det skal. Man skal dog ikke være utålmodig med at skrue op eller ned, da to tryk hurtigt efter hinanden skifter til næste sang – så slap lige af, når dine øregange skal have lidt ekstra larm, ik’?

Når du første gang skal bruge Wave One, holder du bare tænd-knappen nede ekstra længe og slår Bluetooth til på din telefon og parrer de to – så er du godt kørende 😉 Høretelefonerne holder dig kørende i 10 timer ifølge Sportsbuddy selv. Personligt har jeg ikke ladet dem op i et par uger, hvilket er lækkert.

Sportsbuddy Wave One trådløse høretelefoner 5 gaver til den, der træner
Sportsbuddy Wave One trådløse høretelefoner

Pasform

Lad det være sagt med det samme: Sportsbuddy Wave One sidder rigtig godt. Hovedbøjlen er justerbar, så den passer til de flestes hoveder. Jeg aner ikke om mit hoved er stort eller småt, men jeg kan uden problemer have det på, og det passer også på L’s mindre hoved. Ørekapslerne er lækre og robuste, og man kan have dem på under hele træningen uden, at de irriterer. De bliver selvfølgelig lidt varmere end kapsler med stof på, men det er et nødvendigt trade off i min verden – stoførekapsler er umulige for mig at have på i længere tid.

Ud over almindelig styrketræning har jeg også løbet med dem (på løbebånd) uden problemer. Indrømmet, jeg har ikke løbet i det fri eller løbet +5km, så hvis du oplever, at det ikke dur på lange løbeture, må du lige sige til.

Funktioner

Funktionsmæssigt er der alt det, du forventer. Wave One er trådløse (obviously) og du forbinder dem med din telefon/tablet/computer/everything via Bluetooth. Ørekapslerne er svedafvisende, og der er indbygget mikrofon i høretelefonerne, så du kan tage et opkald og snakke.

De vejer omkring 162 gram og har 8 meters rækkevidde. Jeg tror dog, jeg har været længere væk uden problemer.

Lydkvalitet

Lydkvaliteten har jeg ikke en finger at sætte på. Klart, den hamler ikke op med mine B&O, men lyden er klar, bassen god uden at overtage lydbilledet og vokal og lignende trænger fint igennem. Også, når man træner i et center, hvor der spilles musik. Der er ikke noise-cancelling, men det ville også have været helt utroligt til den lave pris.

Pris

Normalprisen for Sportsbuddy Wave One er 799 kroner, men de sælges lige nu til 599 kroner. Samtidig får du 10% rabat på hele Sportsbuddys sortiment, hvis du bruger rabatkoden “moberg10” . Det får prisen ned på under 550 kroner – ret billigt for et par høretelefoner af den kvalitet.

Sportsbuddy Wave One trådløse høretelefoner: Den endelig dom

Jeg må indrømme, at jeg er positivt overrasket over Wave One. Jeg har sammenlignet dem med et par Bluedio høretelefoner og et par B&O H7 høretelefoner. Og det er klart, de ikke slår B&O, som har kostet 4 gange så meget. Til gengæld jorder de mine gamle Bluedio på alle parametre. De er kompakte i designet uden at være for små. De har en god pasform og en god lydkvalitet. De holder strøm længe, og prisen er god. Jeg vil i hvert fald gerne ofre 500-600 kroner på et par ordentlige høretelefoner.

Dommen:  Jeg kan varmt Sportsbuddys Wave One trådløse Bluetooth høreletoner. Går du og leder efter et par gode høretelefoner til hverdag, træning etc., går du ikke galt i byen med Wave One. Især hvis du ikke ønsker at smide +1.000 kroner afsted.

Som sagt fås de hos Sportsbuddy.dk her (husk at bruge “moberg10”, hvis du køber – så får du 10% på hele sortimentet).

Mere info

Sportsbuddy har lavet en video om deres Wave One høretelefoner, hvor du kan se/høre lidt mere om dem:

Zenkuru nakkemassage Thomas Moberg Fitness

Anmeldelse af Zenkuru nakkemassage

REKLAME

I samarbejde med Coolstuff.dk har jeg de sidste par uger testet Zenkuru nakkemassage (et massage-apparat, skulle du være i tvivl). Nu ved jeg godt, at du måske tænker, at sådan et nakkemassage-apparat er lidt Tv-shop-agtigt, og jeg forstår dig sådan set godt. Der hersker heller ingen tvivl om, at en rigtig massør, fysioterapeut eller lignende manuelle behandlere ikke kan erstattes af et nakkemassageapparat - Zenkuru nakkemassage skal derimod ses som et supplement til manuel behandling. Ligesom foam rolling, udstrækning etc. Sådan var min egen indgangsvinkel til produktet.

Og til at starte med synes jeg, det er ret relevant at påpege, at den på ingen måde begrænser sig til at massere din nakke - og det er positivt! Men nok om det og mere om produktet!

Fakta om Zenkuru nakkemassage

Helt kort, så er der tale om en slags massagekrave, som kan massere din nakke, lår (til dels - afhængigt af størrelsen på dem), lægge, fødder, arme og dele af ryggen. Apparatet har fire roterende massagekugler, som skal simulere en massør, så den burde kunne hjælpe med at reduere muskelspændinger og ømhed.

Den har en varmefunktion, som især har været lækker i det sindssygt kolde forår, vi har haft, og så har den tre forskellige programmer samt to hastigheder. Du tilslutter den en almindelig stikkontakt og så vejer den 1.400 gram.

Der er to "stropper" på den, som du skal holde/hive i for at holde Zenkuru nakkemassage på plads på din nakke. Det fungerer ret godt og som bonus slipper du for at holde dig opdateret 24/7 på Facebook og Instagram på din telefon - dine hænder er nemlig i brug. Smaaart  Bonusinfo: Apparatet slukker automatisk efter et kvarters brug (du kan bare starte det igen).

Mine brugsvaner

Som du måske allerede ved, har jeg døjet med betændelse i begge akillessener. Det kom sig blandt andet af overbelastede lægge, så de har længe været et ømt punkt for mig. Jeg forsøger at træne dem og strække dem ud på daglig basis, men helt ærligt, hvor mange får rent faktisk gjort det, deres fysioterapeut beder dem om? Nej vel. Med det in mente var jeg ret begejstret for Coolstuffs forslag om at teste massage-apparatet - måske kunne det hjælpe mig med at spare lidt tid og få mine lægge gjort bløde og medgørlige (for de vokser sgu nok aldrig ).

Da jeg fik pakken fra Coolstuff, flåede jeg den derfor op og fik sat Zenkuru nakkemassage-apparatet til for at teste det. Først røg det op på nakken, hvor det æltede løs, hvilket var både rart og lidt smertefuldt - sådan som massage skal være. Jeg testede de forskellige indstillinger, varme, tempo etc. og fandt løbende ud af, hvad der ramte mine ømme punkter bedst.

Men efterfølgende er det mine (og L's) lægge, der har fået tæv. Et kvarter til hver læg hver aften. Yummi! Det har været ømt og smertefuldt, og mine ben har nærmest summet efterfølgende, men det har været godt. Mine lægge føles "blødere" og det er rart at få lidt kærlighed et sted, hvor man normalvis ikke oplever ret meget action. Og jeg vil gerne understrege, at Zenkuru nakkemassage har rigeligt med power til at få svedperlerne til at pible frem af smerte. Bare lige en FYI.

Selvfølgelig behøver du ikke mishandle dig selv, men personligt foretrækker jeg at kunne mærke, jeg bliver masseret.

Funktionalitet afhænger af din krop

Zenkuru nakkemassage Thomas Moberg Fitness

Jeg har primært brugt Zenkuru nakkemassage til læggene og nakken. Mine baglår fik lidt kærlighed i starten, men da jeg ikke kan presse mine lår ned i apparatet, er det lidt besværligt (og hårdt) at holde benene lidt hævet, så de ikke maser med hele vægten ned på apparatet og ødelægger det (jeg ved reelt set ikke, om det ville gå i stykker - jeg turde ikke lige prøve). L kunne lidt bedre få sine lår i, men vi er begge enige om, at det er nakken og læggene, hvor apparatet virkelig brillerer. Apparatets "bredde" er mere eller mindre fast, så du kan ikke bare squeeze alt det ned i den, du vil. Så leder du efter ryg- eller lårmassage, findes der muligvis bedre løsninger.

To the point: Kan Zenkuru nakkemassage anbefales?

Ja, det synes jeg, men: It depends - får du det brugt? Personligt er jeg rigtig godt tilfreds med produktet, da det hjælper mig af med spændinger i mine lægge, som jeg tidligere har døjet rigtig meget med, og så løsner det min nakke op, som godt kan være medtaget, når jeg har lavet vægtløftning eller dødløftet. Det vil sige, at jeg har et helt specifikt problem, som jeg selvfølgelig godt kunne løse på andre måder (udstrækning, foam rolling, massage), men som Zenkuru nakkemassage afhjælper nemt for mig - jeg slipper for at bruge tid på udstrækning og foam rolling (som jeg ofte glemmer), og jeg sparer penge på massage - win-win. Og man skal ikke være revisor for at regne ud, hvor få massagetimer man skal spare, før apparatet er tjent ind.

Få 10% rabat på Coolstuff.dk de næste fem dage

Men det hele skal ikke handle om Zenkuru nakkemassage. I forbindelse med det her indlæg, har Coolstuff.dk været så søde, at give 10% rabat på alle deres varer til og med fredag den 27/4 klokken 23:59, hvis du bruger rabatkoden "75GNLZ5C". Og til info, hvis det har betydning, så får jeg ikke procenter af et eventuelt køb 🙂 Så har de noget, du lige står og mangler (hvem har ikke altid godt kunnet tænke sig et T-Rex kostume som det her ?), så er det nu, du skal slå til.

bilklistermærke dude-i-almost-had-you-paul-walker

Hvorfor sætte et bilklistermærke på sin bil? Jeg forstår det ikke!

Er det bare mig? Eller er klistermærker på biler bare mærkeligt? Hvor fedt er det lige at have “baby ombord” bag på Corolla’en? Eller et “Get off my ass before I give your car a facelift”?

Jeg forstår det virkelig ikke.

Altså, hvad har man tænkt, da man lige smed et klistermærke på sin bil? Har man tænkt “hmm, der mangler ét eller andet lige her. Nu ved jeg det! Et klistermærke, hvor der står, at jeg spiller golf! Det er perfekt, Torben!” Eller tænker man, at det øger værdien på bilen? Eller at folk kører anderledes, når de kan se, at du går med kilt/spiller tuba/holder med Skagen IF?

En gang fik jeg et par plysterninger til min gamle VW Polo. Jeg gik på universitet, og det var en intern joke samt en “hyldest” til en ven. Så de blev der. Men de eneste klistermærker, der skal være i min bil, er vignetten, så jeg kan køre rundt i Tyskland, Østrig eller Schweiz (etc.) 😂

Men altså. Kan nogen forklare mig, hvorfor bilklistermærker stadig findes? Og hvorfor nogen bruger dem? For jeg kan bare ikke forstå det 😄

Okay, indrømmet: Skulle jeg have et klistermærke på min yndige Seat, skulle det være det her (og forstår du ikke referencen, bedes du se “The Fast and the Furious” med det vuns!):

bilklistermærke dude-i-almost-had-you-paul-walker
Kilde: https://shinetech.dk

Træning behøver ikke være sjovt

Menno Henselmans fra Bayesian Bodybuilding skrev et indlæg på Facebook forleden, som fik tankerne igang hos mig.

Da jeg stadig lavede personlig træning “på gulvet” (altså face-to-face), spurgte mine klienter mig tit, hvordan jeg kunne blive ved med at træne, selvom det var hårdt, surt og nogle gange kedeligt. Dengang, da mit liv kun drejede sig om træning, forklarede jeg, at det selvfølgelig var nemt for mig, når jeg arbejdede i et center og, at det derfor var nemt at komme gennem de kedelige dage.

Nu er tiden en anden, men mine tanker kredser stadig omkring emnet. For det er virkelig svært for mange at holde sig igang med at motionere hver eneste uge. Men hvordan gør jeg det selv?

Jeg er ret normal. Jeg står op klokken 6.00, arbejder fra 8-16 (altså +/- med lidt ekstra mails og arbejde hist og her, lidt møder hos eksterne samarbejdspartnere og udlandsture, men fred være med det) og har lyst til at gå hjem og smide mig på sofaen efter hver arbejdsdag. Men 3-4 gange om ugen træner jeg. Fordi jeg kan lide det. Men også fordi det er sundt.

Men det er ikke altid sjovt, og jeg gider ikke altid.

Træning er ligesom tandbørstning

Træning skal ikke være sjovt altid. Det må gerne være en pligt. Ligesom Menno Henselmans siger, skal du se på træning/motion som du anskuer tandbørstning eller det at gå i bad; det er ikke altid fun and games, men det er nødvendigt, det er godt for dig, og du har det skønt bagefter. Og tandbørstning og motion forlænger også din levealder.

Mit råd til dig er ikke at begynde på styrketræning, men prioriter at bevæge dig 3×30-60 minutter hver uge – måske endda mere på sigt. Og bid det i dig, når det ikke altid er sjovt. “Sjovt” får dig ikke afsted. Motivation er flygtig, og virker bedst i starten. Planlægning, lidt dedikation til at gøre noget godt for dig selv og vanens magt skal være det, der får dig afsted.

Har du nogensinde gået til en udendørs holdsport? Hvordan var det liiige, vinteropstarten var? Eller hvor sjovt var det, når det pissede ned i lårfede stråler? Nej vel? Men du gjorde det alligevel, fordi træningen var en pligt for at være med til kamp/stævne/what ever. Det er det samme med træning. Ud over at få af os har en “kamp” at træne til ud over livet og alderdommen. For vær ikke i tvivl: Det er nemmere at holde sig igang, end at træne sig op, når først du er gammel og har ondt.

Men vælg en motionsform du kan lide eller, som er nem for dig at få overstået. Det gør det hele lidt nemmere. Elsker du badminton, så find nogle venner, du kan spille med. Er det cykling, der driver dig, så er det jo oplagt at cykle til og fra arbejde. Og så fremdeles. Men hold dig i gang flere gange ugentligt.

Din krop vil takke dig (lol, lyder som en reklame fra TV Shop).

On a sidenote, så laver jeg stadig online personlig træning (hvis styrketræning er dit game). Og skulle du tænke, at “ham der Thomas Moberg lyder som en, der har styr på sine sager – ham ville jeg gerne trænes af”, så er du velkommen til at skrive til mig eller besøge min side om personlig træning 👍🏼

Sportsbuddy Veryfit V2 aktivitetsur sort_7_large

Anmeldelse af VeryFit V1 og V2 aktivitetsur

Sportsbuddy Veryfit V1 aktivitetsur

REKLAME/SAMARBEJDE

To diskrete aktivitetsure/aktivitetstrackere med mange funktioner

Jeg har før overvejet kraftigt at investere i et aktivitetsur, men er aldrig rigtig kommet videre med projektet. Dels fordi jeg er super inaktiv på arbejde, og måske derfor bare ville få dårlig samvittighed over at SE, hvor inaktiv jeg egentlig var, og dels fordi det bare er lir - jeg mangler det som sådan ikke, men det kunne være sjovt at have.

Derfor har jeg ikke købt et aktivitetsur. Men da Sportsbuddy.dk spurgte mig, om jeg havde lyst til at anmelde  deres to aktivitetstrackere, VeryFit V1 og VeryFit V2, slog jeg til. Og før du tænker: \"Shit, nu anbefaler han the shit out of this, fordi han har fået dem,\" vil jeg gerne mane til besindighed. Jeg gik kun med til aftalen, hvis jeg måtte være ærlig omkring produkterne.

Så er du på udkig efter et aktivitetsur/en aktivitetstracker, som er pænt at se på og samtidig holder styr på dine daglige aktiviteter, bør du klart læse videre 😉

VeryFit V2 aktivitetsur specifikation

  • Display type: OLED
  • Display størrelse: 0,96’’
  • Touch display: Ja
  • Vandtæt: Ja (IP67)
  • Batteri: 65 mAh
  • Batteritid: Op til 10 dage (Afhængig af brug og indstillinger)
  • App: Veryfit Pro (Kun på engelsk)
  • Størrelse: Uret passer et håndled med en omkreds på 14-21 cm.
  • Vægt: 23g

VeryFit V1 aktivitetsur specifikation

  • Display type: LED
  • Display størrelse: 0,96’’
  • Touch display: Ja
  • Vandtæt: Ja (IP67)
  • Batteri: 65 mAh
  • Batteritid: 5-10 dage (Afhængig af brug og indstillinger)
  • App: Veryfit Pro (Kun på engelsk)
  • Størrelse: 141 x 86 x 30 mm. (Uret passer et håndled med en omkreds på 13-19 cm)
  • Vægt: 24g

Første indtryk: VeryFit Pro V1 og V2

Indpakningen er ganske diskret og indeholder samtidig det mest nødvendige; selve uret, et laderkabel og manualen. Ikke så meget pis der. Efter lige at have grejet, hvordan jeg skulle få selve uret ud og lade det op (det er integreret i remmen, så der ikke er nogle grimme udgange eller lignende, når du har det på - rigtig smart), blev de ladet op og derefter indstillet til henholdsvis mig og L (så kunne vi jo prøve to samtidig 😉 ).

Det er nu 11 dage siden, vi fik urene, og \"mit\" VeryFit V2 har stadig over 50% tilbage - på trods af at være brugt til at tracke diverse træninger, små løbeture, søvn og alt i løbet af de sidste 11 dage. Faktisk har jeg ikke haft det af min arm ud over, når jeg har været i bad. Ret imponerende. Så + til batterilevetiden. L\'s VeryFit V1 har ligeledes omkring 50% tilbage, men har været brugt lidt mindre til ekstra aktiviteter, men stadig en imponerende levetid.

VeryFit V2

Remmen på V2 er gummi og behagelig, og man vender sig hurtigt til den. Derudover er uret diskret i sit udseende, hvilket jeg er stor fan af. Faktisk har ingen spurgt ind til det, fordi det netop er diskret. Det er for mig vigtigt, da jeg arbejder på kontor og har kontakt med mange forskellige samarbejdspartnere - og her stikker et kæmpe Garmin løbeur/aktivitetsur bare lidt mere ud, end et diskret aktivitetsur. Thumbs up for designet på især V2.

VeryFit V1

V1 har en mere \"nubret\" rem, som man dog også hurtigt vender sig til. Derudover har den, som du kan se på billedet ovenfor, en sølvkant, som gør det lidt mere iøjnefaldende. Samtidig er det en smule bredere, men det er kun noget man ser, når man sammenligner de to direkte - og det er vidst ret sjældent, det sker.

Funktioner

Begge ure har et væld af funktioner, se bare her:

VeryFit V2

  • Klokkeslæt: Ja
  • Dato: Ja
  • Alarm: Ja
  • Stopur: Ja
  • Pulsmåler: Ja
  • Skridttæller: Ja
  • Kalorietæller: Ja
  • Blodtryksmåler: Nej
  • Søvntracker: Ja
  • Indbygget GPS: Nej – Kan dog bruge appens GPS.
  • Musik kontrol: Ja
  • Multi-sports mode: Ja
  • SMS og opkald notifikation: Ja
  • Forskellige interfaces: Ja
  • Medfølgende app: Ja – Veryfit Pro
  • Hjælp til aktivitet: Ja
  • Guidet vejrtrækning: Ja (kaldet "Mindfullness")
  • Find my device: Ja

Alt med understregning er tilføjet af mig selv, baseret på egne erfaringer. 

VeryFit V1

  • Klokkeslæt: Ja
  • Dato: Ja
  • Alarm: Ja
  • Stopur: Nej
  • Pulsmåler: Ja
  • Skridttæller: Ja
  • Kalorietæller: Ja
  • Blodtryksmåler: Nej
  • Søvntracker: Ja
  • Indbygget GPS: Nej – Kan dog bruge appens GPS.
  • Musik kontrol: Nej
  • Multi-sports mode: Ja
  • SMS og opkald notifikation: Ja
  • Forskellige interfaces: Ja
  • Medfølgende app: Ja – Veryfit Pro
  • Hjælp til aktivitet: Ja
  • Guidet vejrtrækning: Nej
  • Find my device: Nej

Det er med andre ord ikke funktioner, der mangler. Personligt har jeg primært brugt mit V2 til at måle skridt, tjekke min hjerterytme i ny og næ og følge lidt med i min søvn. Jeg er dog opmærksom på, at de færreste trackere er ~100% præcise, så derfor tager jeg det hele med et gran salt. Jeg er dog lidt af en tal-nørd, så jeg synes, det er rigtig spændende at følge med i. Er du ikke det, kan du jo nøjes med at tracke dine skridt 😉

Med til hele herligheden er der selvfølgelig en app, hvor du kan synkronisere dit ur og tilføje/fjerne funktioner. Du behøver ikke bruge app'en, men det giver dig nogle udvidede muligheder for at følge med i, hvad du laver - hvis du altså skulle have glemt det.

VeryFit V2 funktioner

For at "vække" uret swiper du op, og herfra kan du nemt swipe til siden for at se hjerterytme, skridt, kalorier forbrændt, kilometer tilbagelagt, aktive minutter og selvfølgelig tiden. Ønsker du at starte en aktivtet, swiper du op, vælger "Training", finder aktivitet og trykker på uret i et par sekunder - så er du igang, og aktiviteten bliver tilføjet til app'en, når du synkroniserer. På den måde kan du holde øje med intensitet, kalorier forbrændt etc. på daglig basis. Og det er nemt.

Uret kan også bruges til at styre musikken på din telefon, til at vise vejrudsigten eller til at finde din telefon, hvis du har glemt den et sted - NIZZLE 🙂 Alle disse ting kan du fjerne i app'en, så det ikke fylder på dit ur - hvis du alligevel ikke bruger det.

Af andre finurligheder kan det eksempelvis nævnes, at du kan bruge uret som udløser til dit kamera på telefonen - en ide hvis du skal tage en selfie eller lignende. Selv har jeg ikke fået det brugt, men som du nok kan fornemme, er der mange muligheder 😉

VeryFit V1 funktioner

V1 har væsentlig færre funktioner og en "nemmere" måde at navigere gennem menuen. Du "tænder" det ved at trykke nederst på skærmen (der er ingen fysiske knapper på nogen af urene - ret fedt), og trykker herefter samme sted for at køre igennem den lille menu, der indeholder: Tid og dato, skridt, puls, gang, løb og cykling - altså en del mere end V2. Men går du ind i app'en, kan du tilføje nøjagtigt de samme aktiviteter som på V2 - du kan dog kun vise tre aktiviteter ad gangen mod otte på V2.

V1 kan også bruges som kameraudløser.

Se screenshots fra app'en nedenfor.

Som du nok kan se, måler den en ret høj forbrænding, hvilket jeg ikke vil klandre den for - det gør alle trackere, cardio-maskiner, beregnere på nettet etc. Der er simpelthen så mange faktorer at tage højde for. Hvis du selv er typen, som bruger kalorietal til at finde ud af, hvor meget du \"må\" spise (\"må\", fordi det bestemmer man jo altså selv), så ville jeg personligt være meget påpasselig. Det ville jeg med alle typer af kalorieberegnere (også løbebånd etc.), så det er ikke urets \"skyld\" som sådan. Det er bare en heads up.

Holdbarhed

Her har jeg intet at udsætte. Begge ure har været udsat for løbeture, crossfit-lignende styrketræning, almindeligt brug og så videre, og ingen af dem har taget det mindste skade eller på noget tidspunkt brokket sig: De kører bare på. Samtidig er skærmene tilpas små til, at man ikke frygter for at ødelægge dem, som man godt kan med nogle løbe- og aktivitetsure på markedet. Jeg har også vandret adskillige kilometer med det i både USA og Canada uden problemer.

Forskelle mellem VeryFit V1 og VeryFit V2

Jeg kan skrive side op og side ned om urene, fordi der er så mange funktioner og aspekter, men du har fået det vigtigste information allerede - så derfor går vi direkte til sammenligningen.

Starter vi med udseendet, er vi herhjemme klart størst fan af VeryFit V2; det er mere diskret og virker mindre. Det \"buler\" ikke nær så meget op på armen, og det medvirker til det mere diskrete udseende. Det alene er nok til, at jeg ville bruge 100 kroner mere og købe det frem for V1. Lægger du dertil indbygget stopur og musikkontrol og flere aktiviteter, du kan tracke, er det en no-brainer - medmindre du hælder til V1\'s udseende.

V1 har væsentlig færre indstillingsmuligheder på selve uret, så hvis du elsker at have et hav af præ-indstillede aktiviteter og målemuligheder, skal du klart vælge V2. V1 er basic, og du kan langt det meste, hvor V2 tilføjer en masse ekstra lir.

Vurdering (og 10% rabat)

Herhjemme er vi begge enige om, at vi ville vælge VeryFit V2, hvis vi skulle ud og investere i et aktivitetsur. Det har et lækkert design og samtidig diskret, det har masser af funktioner og en lang batterilevetid. Samtidig er det holdbart, og skulle uheldet være ude, kan man altid købe en ekstra rem (og så endda i flere farver). Du kan også bruge det til at styre musikken på din smartphone. Samtidig er prisen god (Sportsbuddy.dk sælger det til 599 kroner, men bruger du rabatkoden \"moberg10\", får du 10% på hele dit køb), så ud over at være et rigtig godt ur, er det også en god måde at \"teste\", om et aktivitetsur er noget for dig. Faktisk vil jeg påstå, at langt de fleste aldrig får brug for \"mere\" end et VeryFit V2  - medmindre du har brug for et decideret løbeur.

Dømt for at dele billeder af blotter - er det i orden?

Dømt for at dele billeder af blotter – er det retfærdigt?

En kvinde er blevet dømt for at dele et billede af en blotter, der krænker hendes datter. Dommen lyder på 5.000 kroner i bøde, hvorimod blotteren har fået 10 dagsbøder á 250 kroner i bøde for forseelsen.

“Det er urimeligt, når jeg prøver at beskytte mit barn og andres børn, at jeg så bliver takseret med en bødestraf, der er dobbelt så stor.”

Men er det i orden at dele billeder af andre, når de ikke er dømt skyldige?

Forfærdelig forbrydelse

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at personen, der har blottet sig for en lille pige bør straffes – også i langt højere grad end de 10 dagsbøder á 250 kroner, som han er blevet idømt. Det skal der ikke herske tvivl om. Og jeg kan godt forstå, hvorfor moren synes, at systemet er uretfærdigt, når hun bliver straffet hårdere end blotteren, når hun gør det for at beskytte sit barn. Men målet helliger ikke midlet i vores retssamfund. Så er det i sagens natur uretfærdigt, at hun bliver straffet?

Alle har rettigheder

Lad os antage, at moren ikke var 100% sikker på, at manden på billederne var den skyldige – hvad vil der så ske, når billederne begynder at florere rundt? Jeg er klar over, det ikke er tilfældet her, men det sker – desværre – at uskyldige personer hænges op for noget, for senere at blive frikendt. Men der er skaden sket.

Hvem husker ikke ham, der blev smidt på forsiden af aviserne for et mord nytårsaften, han ikke havde begået? Eller den danske pædagog i New York, der blev beskyldt for pædofili? Det er forfærdelige sager, som vil hjemsøge de uskyldige personer til de dør. Og de vil for evigt blive kædet sammen med det.

Alle har rettigheder – også forbrydere – selvom vi måske ville ønske, det ikke var sådan. Herhjemme er vi uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Også selvom vi er 1000% sikre på, at x person gjorde y.

Vi diskuterede dødsstraf på arbejdet den anden dag, hvor jeg – ment som en meget grov og dybt karikeret spøg, vel at mærke – at vi skulle gøre noget mindre sødt mod specifikke grupper af kriminelle for at spare penge på indlogering i fængsler, mad etc. (det var selvfølgelig udelukkende en grov spøg). Pointen i historien er min kollegas svar: “Hvad nu, hvis vi en dag dømmer og henretter en uskyldig?” Og der ramte han sømmet på hovedet. For hvad så?

Og det er her, pointen med indlægget kommer frem. Hvad nu, hvis blotteren var uskyldig, men allerede “dømt”, fordi moren delte billederne på sociale medier? Hun gjorde det i den bedste mening, men handlede samtidig – med al sandsynlighed – i affekt. Hvad hvis hun tog fejl? Hvordan ville hun så have det den dag i dag?

Hvor går grænsen?

Moren sagde i Go’ Morgen Danmark den 3. februar, at forbrydere må kunne påberegne, at billeder af dem bliver delt på sociale medier eller i aviserne, når de begår kriminalitet. Men det er langt fra i alle tilfælde, at man med 100% sikkerhed kan sige, at eventuelle billeder/videomateriale viser forbryderen. Vedkommende kan være uskyldig. Eller billederne kan ligne en anden person, som dermed pludselig blandes ind i noget, de ikke kender til eller har deltaget i.

Og heri består problemet med sociale medier og Internettet: Er det først delt her, er der ingen vej tilbage – Internettet glemmer aldrig. De personer, vi udstiller online, vil for evigt blive mindet om det eller sat i forbindelse med det. På samme måde som deling af sex-videoer ikke stopper, fordi kilden findes og dømmes – personerne i videoerne vil for evigt figurere online.

Jeg siger ikke, at moren gjorde det forkerte – det var jo den rigtige person, hun hængte ud – jeg påpeger blot farerne ved at lade folk tage sagen i egen hånd. For hvor går grænsen? Moren var sikker i sin sag, og fik ret, men hvis vi gør det lovligt, hvad sker der så? Jeg har tidligere skrevet om, at uintelligente mennesker overvurderer deres egne evner, så tør vi stole på, at folk ikke kaster om sig med beskyldninger og tvivlsomme billeder og videoer?

Vi må stole på retssystemet

Selvtægt er ulovligt i Danmark af samme årsag. Så selvom vi måske ikke altid er enige med systemet, må vi stole på det. For begynder vi først at gå udenom systemet, kan det blive et spørgsmål om tid, før vores opfattelse af rigtigt og forkert skrider yderligere. Og hvem kan så bedømme, hvad der er strafbart og hvad, der ikke er?

Hvad mener I? Er det forkert, at moren blev straffet for at dele billeder af en person?

 

Ved du, hvor lidt du ved?

Gør du? Vi har, efter min mening, et problem nutildags. Alt for mange uintelligente mennesker tror, at de er eksperter eller, at de har noget klogt at sige. Eksemplerne forekommer dagligt, når det ene reality show efter det andet løber over sendefladen. Eller når bloggere, YouTubere og lignende udtaler sig om emner langt ud over deres kompetenceniveau. Men hvorfor gør de det? Det er jo nærmest pinligt at være vidne til 🤔

Det kan måske tilskrives Dunning-Kruger-effekten. Dunning og Kruger påviste eksperimentelt effekten i 1999, hvor de testede relationen mellem forsøgspersoners bedømmelse af egne evner i forhold til deres faktiske kunnen. De viste, at de mindst kompetente personer langt oftere end mere kompetente personer overvurderede egne evner. Dunning og Kruger foreslog derfor, at inkompetence gør et individ ude af stand til at erkende egne manglende kompetencer og ude af stand til at indse, hvor stor forskel der er på egne kompetencer og det nødvendige eller ønskede niveau (til eksempelvis at besvare indviklede problematikker).

Og det værste ved det hele er faktisk ikke, at inkompetente mennesker får taletid og tror, de ved alt. Nej, det værste er, at kompetente mennesker undervurderer egne evner, fordi de kender grænserne for deres egen formåen og tror, at det, de har nemt ved, har andre også nemt ved 😐

Så hvis du nogensinde er i tvivl om, hvorfor reality-deltagere altid (næsten) er snotdumme, men aldrig holder op med at udtale sig, så ved du nu hvorfor 😁 God lørdag – nu vil jeg ned og have brunch 😁

Film rigtigt: Film horisontalt – ikke vertikalt!

Denne post burde komme i min “Ting, der irriterer mig”-føljeton, men altså – jeg er jo ikke en sur, gammel, gnaven mand. MEN JEG KAN IKKE TAGE FOLK, DER FILMER MED TELEFONEN PÅ HØJKANT (slet ikke hvis de filmer mig 😂). Film rigtigt! Film horisontalt.

Derfor præsenterer jeg denne lærerige film om VVS – Vertical Video Syndrome. Den forklarer, hvorfor det er DECIDERET FARLIGT at filme på højkant.

Enjoy: