Forside » Livsstil

Kategori: Livsstil

Zenkuru nakkemassage Thomas Moberg Fitness

Anmeldelse af Zenkuru nakkemassage

REKLAME

I samarbejde med Coolstuff.dk har jeg de sidste par uger testet Zenkuru nakkemassage (et massage-apparat, skulle du være i tvivl). Nu ved jeg godt, at du måske tænker, at sådan et nakkemassage-apparat er lidt Tv-shop-agtigt, og jeg forstår dig sådan set godt. Der hersker heller ingen tvivl om, at en rigtig massør, fysioterapeut eller lignende manuelle behandlere ikke kan erstattes af et nakkemassageapparat - Zenkuru nakkemassage skal derimod ses som et supplement til manuel behandling. Ligesom foam rolling, udstrækning etc. Sådan var min egen indgangsvinkel til produktet.

Og til at starte med synes jeg, det er ret relevant at påpege, at den på ingen måde begrænser sig til at massere din nakke - og det er positivt! Men nok om det og mere om produktet!

Fakta om Zenkuru nakkemassage

Helt kort, så er der tale om en slags massagekrave, som kan massere din nakke, lår (til dels - afhængigt af størrelsen på dem), lægge, fødder, arme og dele af ryggen. Apparatet har fire roterende massagekugler, som skal simulere en massør, så den burde kunne hjælpe med at reduere muskelspændinger og ømhed.

Den har en varmefunktion, som især har været lækker i det sindssygt kolde forår, vi har haft, og så har den tre forskellige programmer samt to hastigheder. Du tilslutter den en almindelig stikkontakt og så vejer den 1.400 gram.

Der er to "stropper" på den, som du skal holde/hive i for at holde Zenkuru nakkemassage på plads på din nakke. Det fungerer ret godt og som bonus slipper du for at holde dig opdateret 24/7 på Facebook og Instagram på din telefon - dine hænder er nemlig i brug. Smaaart  Bonusinfo: Apparatet slukker automatisk efter et kvarters brug (du kan bare starte det igen).

Mine brugsvaner

Som du måske allerede ved, har jeg døjet med betændelse i begge akillessener. Det kom sig blandt andet af overbelastede lægge, så de har længe været et ømt punkt for mig. Jeg forsøger at træne dem og strække dem ud på daglig basis, men helt ærligt, hvor mange får rent faktisk gjort det, deres fysioterapeut beder dem om? Nej vel. Med det in mente var jeg ret begejstret for Coolstuffs forslag om at teste massage-apparatet - måske kunne det hjælpe mig med at spare lidt tid og få mine lægge gjort bløde og medgørlige (for de vokser sgu nok aldrig ).

Da jeg fik pakken fra Coolstuff, flåede jeg den derfor op og fik sat Zenkuru nakkemassage-apparatet til for at teste det. Først røg det op på nakken, hvor det æltede løs, hvilket var både rart og lidt smertefuldt - sådan som massage skal være. Jeg testede de forskellige indstillinger, varme, tempo etc. og fandt løbende ud af, hvad der ramte mine ømme punkter bedst.

Men efterfølgende er det mine (og L's) lægge, der har fået tæv. Et kvarter til hver læg hver aften. Yummi! Det har været ømt og smertefuldt, og mine ben har nærmest summet efterfølgende, men det har været godt. Mine lægge føles "blødere" og det er rart at få lidt kærlighed et sted, hvor man normalvis ikke oplever ret meget action. Og jeg vil gerne understrege, at Zenkuru nakkemassage har rigeligt med power til at få svedperlerne til at pible frem af smerte. Bare lige en FYI.

Selvfølgelig behøver du ikke mishandle dig selv, men personligt foretrækker jeg at kunne mærke, jeg bliver masseret.

Funktionalitet afhænger af din krop

Zenkuru nakkemassage Thomas Moberg Fitness

Jeg har primært brugt Zenkuru nakkemassage til læggene og nakken. Mine baglår fik lidt kærlighed i starten, men da jeg ikke kan presse mine lår ned i apparatet, er det lidt besværligt (og hårdt) at holde benene lidt hævet, så de ikke maser med hele vægten ned på apparatet og ødelægger det (jeg ved reelt set ikke, om det ville gå i stykker - jeg turde ikke lige prøve). L kunne lidt bedre få sine lår i, men vi er begge enige om, at det er nakken og læggene, hvor apparatet virkelig brillerer. Apparatets "bredde" er mere eller mindre fast, så du kan ikke bare squeeze alt det ned i den, du vil. Så leder du efter ryg- eller lårmassage, findes der muligvis bedre løsninger.

To the point: Kan Zenkuru nakkemassage anbefales?

Ja, det synes jeg, men: It depends - får du det brugt? Personligt er jeg rigtig godt tilfreds med produktet, da det hjælper mig af med spændinger i mine lægge, som jeg tidligere har døjet rigtig meget med, og så løsner det min nakke op, som godt kan være medtaget, når jeg har lavet vægtløftning eller dødløftet. Det vil sige, at jeg har et helt specifikt problem, som jeg selvfølgelig godt kunne løse på andre måder (udstrækning, foam rolling, massage), men som Zenkuru nakkemassage afhjælper nemt for mig - jeg slipper for at bruge tid på udstrækning og foam rolling (som jeg ofte glemmer), og jeg sparer penge på massage - win-win. Og man skal ikke være revisor for at regne ud, hvor få massagetimer man skal spare, før apparatet er tjent ind.

Få 10% rabat på Coolstuff.dk de næste fem dage

Men det hele skal ikke handle om Zenkuru nakkemassage. I forbindelse med det her indlæg, har Coolstuff.dk været så søde, at give 10% rabat på alle deres varer til og med fredag den 27/4 klokken 23:59, hvis du bruger rabatkoden "75GNLZ5C". Og til info, hvis det har betydning, så får jeg ikke procenter af et eventuelt køb 🙂 Så har de noget, du lige står og mangler (hvem har ikke altid godt kunnet tænke sig et T-Rex kostume som det her ?), så er det nu, du skal slå til.

bilklistermærke dude-i-almost-had-you-paul-walker

Hvorfor sætte et bilklistermærke på sin bil? Jeg forstår det ikke!

Er det bare mig? Eller er klistermærker på biler bare mærkeligt? Hvor fedt er det lige at have “baby ombord” bag på Corolla’en? Eller et “Get off my ass before I give your car a facelift”?

Jeg forstår det virkelig ikke.

Altså, hvad har man tænkt, da man lige smed et klistermærke på sin bil? Har man tænkt “hmm, der mangler ét eller andet lige her. Nu ved jeg det! Et klistermærke, hvor der står, at jeg spiller golf! Det er perfekt, Torben!” Eller tænker man, at det øger værdien på bilen? Eller at folk kører anderledes, når de kan se, at du går med kilt/spiller tuba/holder med Skagen IF?

En gang fik jeg et par plysterninger til min gamle VW Polo. Jeg gik på universitet, og det var en intern joke samt en “hyldest” til en ven. Så de blev der. Men de eneste klistermærker, der skal være i min bil, er vignetten, så jeg kan køre rundt i Tyskland, Østrig eller Schweiz (etc.) 😂

Men altså. Kan nogen forklare mig, hvorfor bilklistermærker stadig findes? Og hvorfor nogen bruger dem? For jeg kan bare ikke forstå det 😄

Okay, indrømmet: Skulle jeg have et klistermærke på min yndige Seat, skulle det være det her (og forstår du ikke referencen, bedes du se “The Fast and the Furious” med det vuns!):

bilklistermærke dude-i-almost-had-you-paul-walker
Kilde: https://shinetech.dk

Træning behøver ikke være sjovt

Menno Henselmans fra Bayesian Bodybuilding skrev et indlæg på Facebook forleden, som fik tankerne igang hos mig.

Da jeg stadig lavede personlig træning “på gulvet” (altså face-to-face), spurgte mine klienter mig tit, hvordan jeg kunne blive ved med at træne, selvom det var hårdt, surt og nogle gange kedeligt. Dengang, da mit liv kun drejede sig om træning, forklarede jeg, at det selvfølgelig var nemt for mig, når jeg arbejdede i et center og, at det derfor var nemt at komme gennem de kedelige dage.

Nu er tiden en anden, men mine tanker kredser stadig omkring emnet. For det er virkelig svært for mange at holde sig igang med at motionere hver eneste uge. Men hvordan gør jeg det selv?

Jeg er ret normal. Jeg står op klokken 6.00, arbejder fra 8-16 (altså +/- med lidt ekstra mails og arbejde hist og her, lidt møder hos eksterne samarbejdspartnere og udlandsture, men fred være med det) og har lyst til at gå hjem og smide mig på sofaen efter hver arbejdsdag. Men 3-4 gange om ugen træner jeg. Fordi jeg kan lide det. Men også fordi det er sundt.

Men det er ikke altid sjovt, og jeg gider ikke altid.

Træning er ligesom tandbørstning

Træning skal ikke være sjovt altid. Det må gerne være en pligt. Ligesom Menno Henselmans siger, skal du se på træning/motion som du anskuer tandbørstning eller det at gå i bad; det er ikke altid fun and games, men det er nødvendigt, det er godt for dig, og du har det skønt bagefter. Og tandbørstning og motion forlænger også din levealder.

Mit råd til dig er ikke at begynde på styrketræning, men prioriter at bevæge dig 3×30-60 minutter hver uge – måske endda mere på sigt. Og bid det i dig, når det ikke altid er sjovt. “Sjovt” får dig ikke afsted. Motivation er flygtig, og virker bedst i starten. Planlægning, lidt dedikation til at gøre noget godt for dig selv og vanens magt skal være det, der får dig afsted.

Har du nogensinde gået til en udendørs holdsport? Hvordan var det liiige, vinteropstarten var? Eller hvor sjovt var det, når det pissede ned i lårfede stråler? Nej vel? Men du gjorde det alligevel, fordi træningen var en pligt for at være med til kamp/stævne/what ever. Det er det samme med træning. Ud over at få af os har en “kamp” at træne til ud over livet og alderdommen. For vær ikke i tvivl: Det er nemmere at holde sig igang, end at træne sig op, når først du er gammel og har ondt.

Men vælg en motionsform du kan lide eller, som er nem for dig at få overstået. Det gør det hele lidt nemmere. Elsker du badminton, så find nogle venner, du kan spille med. Er det cykling, der driver dig, så er det jo oplagt at cykle til og fra arbejde. Og så fremdeles. Men hold dig i gang flere gange ugentligt.

Din krop vil takke dig (lol, lyder som en reklame fra TV Shop).

On a sidenote, så laver jeg stadig online personlig træning (hvis styrketræning er dit game). Og skulle du tænke, at “ham der Thomas Moberg lyder som en, der har styr på sine sager – ham ville jeg gerne trænes af”, så er du velkommen til at skrive til mig eller besøge min side om personlig træning 👍🏼

Sportsbuddy Veryfit V2 aktivitetsur sort_7_large

Anmeldelse af VeryFit V1 og V2 aktivitetsur

Sportsbuddy Veryfit V1 aktivitetsur

REKLAME/SAMARBEJDE

To diskrete aktivitetsure/aktivitetstrackere med mange funktioner

Jeg har før overvejet kraftigt at investere i et aktivitetsur, men er aldrig rigtig kommet videre med projektet. Dels fordi jeg er super inaktiv på arbejde, og måske derfor bare ville få dårlig samvittighed over at SE, hvor inaktiv jeg egentlig var, og dels fordi det bare er lir - jeg mangler det som sådan ikke, men det kunne være sjovt at have.

Derfor har jeg ikke købt et aktivitetsur. Men da Sportsbuddy.dk spurgte mig, om jeg havde lyst til at anmelde  deres to aktivitetstrackere, VeryFit V1 og VeryFit V2, slog jeg til. Og før du tænker: \"Shit, nu anbefaler han the shit out of this, fordi han har fået dem,\" vil jeg gerne mane til besindighed. Jeg gik kun med til aftalen, hvis jeg måtte være ærlig omkring produkterne.

Så er du på udkig efter et aktivitetsur/en aktivitetstracker, som er pænt at se på og samtidig holder styr på dine daglige aktiviteter, bør du klart læse videre 😉

VeryFit V2 aktivitetsur specifikation

  • Display type: OLED
  • Display størrelse: 0,96’’
  • Touch display: Ja
  • Vandtæt: Ja (IP67)
  • Batteri: 65 mAh
  • Batteritid: Op til 10 dage (Afhængig af brug og indstillinger)
  • App: Veryfit Pro (Kun på engelsk)
  • Størrelse: Uret passer et håndled med en omkreds på 14-21 cm.
  • Vægt: 23g

VeryFit V1 aktivitetsur specifikation

  • Display type: LED
  • Display størrelse: 0,96’’
  • Touch display: Ja
  • Vandtæt: Ja (IP67)
  • Batteri: 65 mAh
  • Batteritid: 5-10 dage (Afhængig af brug og indstillinger)
  • App: Veryfit Pro (Kun på engelsk)
  • Størrelse: 141 x 86 x 30 mm. (Uret passer et håndled med en omkreds på 13-19 cm)
  • Vægt: 24g

Første indtryk: VeryFit Pro V1 og V2

Indpakningen er ganske diskret og indeholder samtidig det mest nødvendige; selve uret, et laderkabel og manualen. Ikke så meget pis der. Efter lige at have grejet, hvordan jeg skulle få selve uret ud og lade det op (det er integreret i remmen, så der ikke er nogle grimme udgange eller lignende, når du har det på - rigtig smart), blev de ladet op og derefter indstillet til henholdsvis mig og L (så kunne vi jo prøve to samtidig 😉 ).

Det er nu 11 dage siden, vi fik urene, og \"mit\" VeryFit V2 har stadig over 50% tilbage - på trods af at være brugt til at tracke diverse træninger, små løbeture, søvn og alt i løbet af de sidste 11 dage. Faktisk har jeg ikke haft det af min arm ud over, når jeg har været i bad. Ret imponerende. Så + til batterilevetiden. L\'s VeryFit V1 har ligeledes omkring 50% tilbage, men har været brugt lidt mindre til ekstra aktiviteter, men stadig en imponerende levetid.

VeryFit V2

Remmen på V2 er gummi og behagelig, og man vender sig hurtigt til den. Derudover er uret diskret i sit udseende, hvilket jeg er stor fan af. Faktisk har ingen spurgt ind til det, fordi det netop er diskret. Det er for mig vigtigt, da jeg arbejder på kontor og har kontakt med mange forskellige samarbejdspartnere - og her stikker et kæmpe Garmin løbeur/aktivitetsur bare lidt mere ud, end et diskret aktivitetsur. Thumbs up for designet på især V2.

VeryFit V1

V1 har en mere \"nubret\" rem, som man dog også hurtigt vender sig til. Derudover har den, som du kan se på billedet ovenfor, en sølvkant, som gør det lidt mere iøjnefaldende. Samtidig er det en smule bredere, men det er kun noget man ser, når man sammenligner de to direkte - og det er vidst ret sjældent, det sker.

Funktioner

Begge ure har et væld af funktioner, se bare her:

VeryFit V2

  • Klokkeslæt: Ja
  • Dato: Ja
  • Alarm: Ja
  • Stopur: Ja
  • Pulsmåler: Ja
  • Skridttæller: Ja
  • Kalorietæller: Ja
  • Blodtryksmåler: Nej
  • Søvntracker: Ja
  • Indbygget GPS: Nej – Kan dog bruge appens GPS.
  • Musik kontrol: Ja
  • Multi-sports mode: Ja
  • SMS og opkald notifikation: Ja
  • Forskellige interfaces: Ja
  • Medfølgende app: Ja – Veryfit Pro
  • Hjælp til aktivitet: Ja
  • Guidet vejrtrækning: Ja (kaldet "Mindfullness")
  • Find my device: Ja

Alt med understregning er tilføjet af mig selv, baseret på egne erfaringer. 

VeryFit V1

  • Klokkeslæt: Ja
  • Dato: Ja
  • Alarm: Ja
  • Stopur: Nej
  • Pulsmåler: Ja
  • Skridttæller: Ja
  • Kalorietæller: Ja
  • Blodtryksmåler: Nej
  • Søvntracker: Ja
  • Indbygget GPS: Nej – Kan dog bruge appens GPS.
  • Musik kontrol: Nej
  • Multi-sports mode: Ja
  • SMS og opkald notifikation: Ja
  • Forskellige interfaces: Ja
  • Medfølgende app: Ja – Veryfit Pro
  • Hjælp til aktivitet: Ja
  • Guidet vejrtrækning: Nej
  • Find my device: Nej

Det er med andre ord ikke funktioner, der mangler. Personligt har jeg primært brugt mit V2 til at måle skridt, tjekke min hjerterytme i ny og næ og følge lidt med i min søvn. Jeg er dog opmærksom på, at de færreste trackere er ~100% præcise, så derfor tager jeg det hele med et gran salt. Jeg er dog lidt af en tal-nørd, så jeg synes, det er rigtig spændende at følge med i. Er du ikke det, kan du jo nøjes med at tracke dine skridt 😉

Med til hele herligheden er der selvfølgelig en app, hvor du kan synkronisere dit ur og tilføje/fjerne funktioner. Du behøver ikke bruge app'en, men det giver dig nogle udvidede muligheder for at følge med i, hvad du laver - hvis du altså skulle have glemt det.

VeryFit V2 funktioner

For at "vække" uret swiper du op, og herfra kan du nemt swipe til siden for at se hjerterytme, skridt, kalorier forbrændt, kilometer tilbagelagt, aktive minutter og selvfølgelig tiden. Ønsker du at starte en aktivtet, swiper du op, vælger "Training", finder aktivitet og trykker på uret i et par sekunder - så er du igang, og aktiviteten bliver tilføjet til app'en, når du synkroniserer. På den måde kan du holde øje med intensitet, kalorier forbrændt etc. på daglig basis. Og det er nemt.

Uret kan også bruges til at styre musikken på din telefon, til at vise vejrudsigten eller til at finde din telefon, hvis du har glemt den et sted - NIZZLE 🙂 Alle disse ting kan du fjerne i app'en, så det ikke fylder på dit ur - hvis du alligevel ikke bruger det.

Af andre finurligheder kan det eksempelvis nævnes, at du kan bruge uret som udløser til dit kamera på telefonen - en ide hvis du skal tage en selfie eller lignende. Selv har jeg ikke fået det brugt, men som du nok kan fornemme, er der mange muligheder 😉

VeryFit V1 funktioner

V1 har væsentlig færre funktioner og en "nemmere" måde at navigere gennem menuen. Du "tænder" det ved at trykke nederst på skærmen (der er ingen fysiske knapper på nogen af urene - ret fedt), og trykker herefter samme sted for at køre igennem den lille menu, der indeholder: Tid og dato, skridt, puls, gang, løb og cykling - altså en del mere end V2. Men går du ind i app'en, kan du tilføje nøjagtigt de samme aktiviteter som på V2 - du kan dog kun vise tre aktiviteter ad gangen mod otte på V2.

V1 kan også bruges som kameraudløser.

Se screenshots fra app'en nedenfor.

Som du nok kan se, måler den en ret høj forbrænding, hvilket jeg ikke vil klandre den for - det gør alle trackere, cardio-maskiner, beregnere på nettet etc. Der er simpelthen så mange faktorer at tage højde for. Hvis du selv er typen, som bruger kalorietal til at finde ud af, hvor meget du \"må\" spise (\"må\", fordi det bestemmer man jo altså selv), så ville jeg personligt være meget påpasselig. Det ville jeg med alle typer af kalorieberegnere (også løbebånd etc.), så det er ikke urets \"skyld\" som sådan. Det er bare en heads up.

Holdbarhed

Her har jeg intet at udsætte. Begge ure har været udsat for løbeture, crossfit-lignende styrketræning, almindeligt brug og så videre, og ingen af dem har taget det mindste skade eller på noget tidspunkt brokket sig: De kører bare på. Samtidig er skærmene tilpas små til, at man ikke frygter for at ødelægge dem, som man godt kan med nogle løbe- og aktivitetsure på markedet. Jeg har også vandret adskillige kilometer med det i både USA og Canada uden problemer.

Forskelle mellem VeryFit V1 og VeryFit V2

Jeg kan skrive side op og side ned om urene, fordi der er så mange funktioner og aspekter, men du har fået det vigtigste information allerede - så derfor går vi direkte til sammenligningen.

Starter vi med udseendet, er vi herhjemme klart størst fan af VeryFit V2; det er mere diskret og virker mindre. Det \"buler\" ikke nær så meget op på armen, og det medvirker til det mere diskrete udseende. Det alene er nok til, at jeg ville bruge 100 kroner mere og købe det frem for V1. Lægger du dertil indbygget stopur og musikkontrol og flere aktiviteter, du kan tracke, er det en no-brainer - medmindre du hælder til V1\'s udseende.

V1 har væsentlig færre indstillingsmuligheder på selve uret, så hvis du elsker at have et hav af præ-indstillede aktiviteter og målemuligheder, skal du klart vælge V2. V1 er basic, og du kan langt det meste, hvor V2 tilføjer en masse ekstra lir.

Vurdering (og 10% rabat)

Herhjemme er vi begge enige om, at vi ville vælge VeryFit V2, hvis vi skulle ud og investere i et aktivitetsur. Det har et lækkert design og samtidig diskret, det har masser af funktioner og en lang batterilevetid. Samtidig er det holdbart, og skulle uheldet være ude, kan man altid købe en ekstra rem (og så endda i flere farver). Du kan også bruge det til at styre musikken på din smartphone. Samtidig er prisen god (Sportsbuddy.dk sælger det til 599 kroner, men bruger du rabatkoden \"moberg10\", får du 10% på hele dit køb), så ud over at være et rigtig godt ur, er det også en god måde at \"teste\", om et aktivitetsur er noget for dig. Faktisk vil jeg påstå, at langt de fleste aldrig får brug for \"mere\" end et VeryFit V2  - medmindre du har brug for et decideret løbeur.

Dømt for at dele billeder af blotter - er det i orden?

Dømt for at dele billeder af blotter – er det retfærdigt?

En kvinde er blevet dømt for at dele et billede af en blotter, der krænker hendes datter. Dommen lyder på 5.000 kroner i bøde, hvorimod blotteren har fået 10 dagsbøder á 250 kroner i bøde for forseelsen.

“Det er urimeligt, når jeg prøver at beskytte mit barn og andres børn, at jeg så bliver takseret med en bødestraf, der er dobbelt så stor.”

Men er det i orden at dele billeder af andre, når de ikke er dømt skyldige?

Forfærdelig forbrydelse

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at personen, der har blottet sig for en lille pige bør straffes – også i langt højere grad end de 10 dagsbøder á 250 kroner, som han er blevet idømt. Det skal der ikke herske tvivl om. Og jeg kan godt forstå, hvorfor moren synes, at systemet er uretfærdigt, når hun bliver straffet hårdere end blotteren, når hun gør det for at beskytte sit barn. Men målet helliger ikke midlet i vores retssamfund. Så er det i sagens natur uretfærdigt, at hun bliver straffet?

Alle har rettigheder

Lad os antage, at moren ikke var 100% sikker på, at manden på billederne var den skyldige – hvad vil der så ske, når billederne begynder at florere rundt? Jeg er klar over, det ikke er tilfældet her, men det sker – desværre – at uskyldige personer hænges op for noget, for senere at blive frikendt. Men der er skaden sket.

Hvem husker ikke ham, der blev smidt på forsiden af aviserne for et mord nytårsaften, han ikke havde begået? Eller den danske pædagog i New York, der blev beskyldt for pædofili? Det er forfærdelige sager, som vil hjemsøge de uskyldige personer til de dør. Og de vil for evigt blive kædet sammen med det.

Alle har rettigheder – også forbrydere – selvom vi måske ville ønske, det ikke var sådan. Herhjemme er vi uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Også selvom vi er 1000% sikre på, at x person gjorde y.

Vi diskuterede dødsstraf på arbejdet den anden dag, hvor jeg – ment som en meget grov og dybt karikeret spøg, vel at mærke – at vi skulle gøre noget mindre sødt mod specifikke grupper af kriminelle for at spare penge på indlogering i fængsler, mad etc. (det var selvfølgelig udelukkende en grov spøg). Pointen i historien er min kollegas svar: “Hvad nu, hvis vi en dag dømmer og henretter en uskyldig?” Og der ramte han sømmet på hovedet. For hvad så?

Og det er her, pointen med indlægget kommer frem. Hvad nu, hvis blotteren var uskyldig, men allerede “dømt”, fordi moren delte billederne på sociale medier? Hun gjorde det i den bedste mening, men handlede samtidig – med al sandsynlighed – i affekt. Hvad hvis hun tog fejl? Hvordan ville hun så have det den dag i dag?

Hvor går grænsen?

Moren sagde i Go’ Morgen Danmark den 3. februar, at forbrydere må kunne påberegne, at billeder af dem bliver delt på sociale medier eller i aviserne, når de begår kriminalitet. Men det er langt fra i alle tilfælde, at man med 100% sikkerhed kan sige, at eventuelle billeder/videomateriale viser forbryderen. Vedkommende kan være uskyldig. Eller billederne kan ligne en anden person, som dermed pludselig blandes ind i noget, de ikke kender til eller har deltaget i.

Og heri består problemet med sociale medier og Internettet: Er det først delt her, er der ingen vej tilbage – Internettet glemmer aldrig. De personer, vi udstiller online, vil for evigt blive mindet om det eller sat i forbindelse med det. På samme måde som deling af sex-videoer ikke stopper, fordi kilden findes og dømmes – personerne i videoerne vil for evigt figurere online.

Jeg siger ikke, at moren gjorde det forkerte – det var jo den rigtige person, hun hængte ud – jeg påpeger blot farerne ved at lade folk tage sagen i egen hånd. For hvor går grænsen? Moren var sikker i sin sag, og fik ret, men hvis vi gør det lovligt, hvad sker der så? Jeg har tidligere skrevet om, at uintelligente mennesker overvurderer deres egne evner, så tør vi stole på, at folk ikke kaster om sig med beskyldninger og tvivlsomme billeder og videoer?

Vi må stole på retssystemet

Selvtægt er ulovligt i Danmark af samme årsag. Så selvom vi måske ikke altid er enige med systemet, må vi stole på det. For begynder vi først at gå udenom systemet, kan det blive et spørgsmål om tid, før vores opfattelse af rigtigt og forkert skrider yderligere. Og hvem kan så bedømme, hvad der er strafbart og hvad, der ikke er?

Hvad mener I? Er det forkert, at moren blev straffet for at dele billeder af en person?

 

Ved du, hvor lidt du ved?

Gør du? Vi har, efter min mening, et problem nutildags. Alt for mange uintelligente mennesker tror, at de er eksperter eller, at de har noget klogt at sige. Eksemplerne forekommer dagligt, når det ene reality show efter det andet løber over sendefladen. Eller når bloggere, YouTubere og lignende udtaler sig om emner langt ud over deres kompetenceniveau. Men hvorfor gør de det? Det er jo nærmest pinligt at være vidne til 🤔

Det kan måske tilskrives Dunning-Kruger-effekten. Dunning og Kruger påviste eksperimentelt effekten i 1999, hvor de testede relationen mellem forsøgspersoners bedømmelse af egne evner i forhold til deres faktiske kunnen. De viste, at de mindst kompetente personer langt oftere end mere kompetente personer overvurderede egne evner. Dunning og Kruger foreslog derfor, at inkompetence gør et individ ude af stand til at erkende egne manglende kompetencer og ude af stand til at indse, hvor stor forskel der er på egne kompetencer og det nødvendige eller ønskede niveau (til eksempelvis at besvare indviklede problematikker).

Og det værste ved det hele er faktisk ikke, at inkompetente mennesker får taletid og tror, de ved alt. Nej, det værste er, at kompetente mennesker undervurderer egne evner, fordi de kender grænserne for deres egen formåen og tror, at det, de har nemt ved, har andre også nemt ved 😐

Så hvis du nogensinde er i tvivl om, hvorfor reality-deltagere altid (næsten) er snotdumme, men aldrig holder op med at udtale sig, så ved du nu hvorfor 😁 God lørdag – nu vil jeg ned og have brunch 😁

Film rigtigt: Film horisontalt – ikke vertikalt!

Denne post burde komme i min “Ting, der irriterer mig”-føljeton, men altså – jeg er jo ikke en sur, gammel, gnaven mand. MEN JEG KAN IKKE TAGE FOLK, DER FILMER MED TELEFONEN PÅ HØJKANT (slet ikke hvis de filmer mig 😂). Film rigtigt! Film horisontalt.

Derfor præsenterer jeg denne lærerige film om VVS – Vertical Video Syndrome. Den forklarer, hvorfor det er DECIDERET FARLIGT at filme på højkant.

Enjoy:

 

Thomas Moberg mest læste indlæg

Årets 5 mest læste blogindlæg

Sidste år blev bloggen genoplivet og især de sidste tre måneder var gode – tak, fordi du læser med! I anledning af bloggens genoplivning (og fortsatte liv) synes jeg, det er på sin plads at genopleve de fem mest læste blogindlæg i oktober, november og december (og januar) 🙂

Og 5. pladsen går til

Sidst på året investerede jeg i Bitcoin – faktisk gjorde jeg det kort tid efter min Ethereum-investering, men skrev først om det sent – faktisk først den 3. januar. Men jeg synes alligevel, at mit indlæg om Bitcoin-investering skulle med, da det har været det femtemest læste indlæg siden oktober.

På 4. pladsen finder vi

Alle elsker at få noget foræret – og det går du tilsyneladende også 😉 I hvert fald var mine gratis træningsprogrammer det fjerdemest læste sidste kvartal.

Det 3. mest læste blogindlæg er

Et gammelt indlæg faktisk, nemlig mit indlæg om intervaltræning. Forbrænd mere fedt på kortere tid har faktisk været et af årets mest læste indlæg, selvom det er fra 2014 – impressive.

2. pladsen går til

10 klassiske begynderfejl ifølge Fitness World. Indlægget gennemgår en Fitness World-artikel om klassiske begynderfejl, og selvom artiklen faktisk har nogle fine pointer, er der alligevel nogle myter, der skal modvises.

Og vinderen, og dermed årets meste læste indlæg, er

Mit første indlæg om kryptovaluta og samtidig begyndelsen på en mere økonomisk side af bloggen, nemlig indlægget om at investere i Ethereum. I indlægget beskriver jeg processen og fortæller, hvor nemt det i virkeligheden er at købe kryptovaluta – og det kan I åbenbart gode lide at læse om.

Tak, fordi du læser med!

Det var sidste kvartals fem mest læste indlæg. Tak, fordu du læser med – jeg håber, at du fortsat vil kigge forbi. Og skriv/kommenter endelig, hvis du har input til emner, jeg kan tage op i fremtiden.

Hav det godt!

Ønskeseddel Thomas Moberg

Hvad står der på min ønskeseddel?

For mig betyder et nyt år endnu en fødselsdag (det gør det vel strengt taget for alle?). Jeg fylder nemlig år i januar. Og denne gang bliver jeg 30. Puha. Men dagen skal fejres med L, gode bøffer og lidt rødvin. Og heldigvis betyder det også gaver! Men hvad står der på en 30-årig guts ønskeseddel? I bet you are dying to know 😀

Penge

I know. Kedelig gave. Men sagen er den, at min familie alligevel ikke gider shoppe fødselsdagsgaver, fordi de lige har købt julegaver. Og L og jeg skal både til London og Canada i år, så der er nok at spare op til.

Skjorter

Jeg mangler skjorter til arbejdsbrug (og fritid for den sags skyld), og endelig har jeg fundet et mærke, der passer: Eterna. Inden jul købte jeg to styk i størrelse 42, og selvom jeg skal vænne mig til ikke at passe en 44’er, så er det lækkert med skjorter af god kvalitet, der bare sidder. Så nu skal der suppleres med flere. Blandt andet har jeg kigget på XO og Eton hos Kaufmann.

Eterna skjorte ønskeseddel Thomas Moberg
Så bliver det ikke meget mere business? (Ps. Det er ikke mig på billedet 😀)

Toaster

Alle elsker toasts. Sådan er det bare. Og det gør vi også. Men L’s toaster er noget forfærdeligt lort, der ikke er til at rengøre. Og så kan du ikke skifte pladerne ud med plader til at lave vafler. What the f***? 😀

Philips Steam & Go

Når vi snakker skjorter, snakker vi også strygning. Og ALLE hader at stryge. Og L gør det ikke for mig 😀 Så jeg ønsker mig en “stofdamper”, som burde kunne tage det værste, indtil jeg selv krøller mine skjorter ved at tage dem på. Instant fan. Ved du, om de overhovedet virker?

Philips Steam Go GC332 ønskeseddel Thomas Moberg

Royal Copenhagen kaffekrus

Jeg bliver 30 – bær over med mig. I et hus skal der også lækkert service til. Og vi er faldet lidt pladask for Royal Copenhagen hvid riflet kaffekrus (29cl – ellers skal jeg jo lave 40 kopper hver morgen). Har jeg i hvert fald fået besked på 😛

royal copenhagen termokop 29 cl hvid riflet ønskeseddel Thomas Moberg

Enigma 425 fra Louis Poulsen

Man har vel lov til at drømme? Enigma 425 designet af Louis Poulsen er virkelig en lækker lampe. Og jeg mangler to. Jeg får dog ikke så store gaver – desværre.

Enigma 425 Louis Poulsen ønskeseddel Thomas Moberg

Hvad står der på din ønskeseddel?

Det var min ønskeseddel – men hvad står der så på din?

Ps. Dette indlæg indeholder affiliatelinks

bitcoin thomas moberg

Jeg har købt Bitcoin (kryptovaluta)

For et stykke tid siden skrev jeg, at jeg havde købt Ethereum. Kort tid efter handlede jeg også Bitcoin på Coinbase - faktisk af flere omgange. Jeg har også handlet Litecoins og IOTA, men sidstnævnte er ret omstændigt at handle (jeg handlede via Binance.com, og det er bøvlet). 

Alle kender Bitcoin. Eller. Alle kender TIL Bitcoin. Og alle har set, hvor volatil (ustabil) den er. Den ene dag stiger den 20% og den næste dag falder den 40%. Wow. Selv lavede jeg 30% i fortjeneste på seks dage, hvorefter jeg ventede lidt med at handle igen. Lige nu står jeg stadig til en 10% gevinst, men siden Bitcoin droppede fra 19.500$, har den ligget ret lavt. Faktisk så lavt, at jeg overvejer at investere mere i den.

Ved du intet om kryptovalutaer, synes jeg, du skal læse mit tidligere indlæg om det her.

Hvis du selv vil investere i kryptovaluta, kan jeg anbefale at handle på Coinbase. Her skal du bare bruge et kreditkort, og så kan du købe Bitcoin, Bitcoin Cash, Litecoins eller Ether næsten med det samme.

Hvis du selv ønsker at handle kryptovaluta (Ethereum, Litecoin, Bitcoin Cash eller Bitcoin), får vi begge 10$ tilsendt, hvis du køber for mere end 100$ over 180 dage via dette link eller det tidligere link til Coinbase.

Hvad med dig? Lad mig høre dine tanker om kryptovalutaer.