Forside » Dømt for at dele billeder af blotter – er det retfærdigt?

Dømt for at dele billeder af blotter - er det i orden?

En kvinde er blevet dømt for at dele et billede af en blotter, der krænker hendes datter. Dommen lyder på 5.000 kroner i bøde, hvorimod blotteren har fået 10 dagsbøder á 250 kroner i bøde for forseelsen.

“Det er urimeligt, når jeg prøver at beskytte mit barn og andres børn, at jeg så bliver takseret med en bødestraf, der er dobbelt så stor.”

Men er det i orden at dele billeder af andre, når de ikke er dømt skyldige?

Forfærdelig forbrydelse

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at personen, der har blottet sig for en lille pige bør straffes – også i langt højere grad end de 10 dagsbøder á 250 kroner, som han er blevet idømt. Det skal der ikke herske tvivl om. Og jeg kan godt forstå, hvorfor moren synes, at systemet er uretfærdigt, når hun bliver straffet hårdere end blotteren, når hun gør det for at beskytte sit barn. Men målet helliger ikke midlet i vores retssamfund. Så er det i sagens natur uretfærdigt, at hun bliver straffet?

Alle har rettigheder

Lad os antage, at moren ikke var 100% sikker på, at manden på billederne var den skyldige – hvad vil der så ske, når billederne begynder at florere rundt? Jeg er klar over, det ikke er tilfældet her, men det sker – desværre – at uskyldige personer hænges op for noget, for senere at blive frikendt. Men der er skaden sket.

Hvem husker ikke ham, der blev smidt på forsiden af aviserne for et mord nytårsaften, han ikke havde begået? Eller den danske pædagog i New York, der blev beskyldt for pædofili? Det er forfærdelige sager, som vil hjemsøge de uskyldige personer til de dør. Og de vil for evigt blive kædet sammen med det.

Alle har rettigheder – også forbrydere – selvom vi måske ville ønske, det ikke var sådan. Herhjemme er vi uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Også selvom vi er 1000% sikre på, at x person gjorde y.

Vi diskuterede dødsstraf på arbejdet den anden dag, hvor jeg – ment som en meget grov og dybt karikeret spøg, vel at mærke – at vi skulle gøre noget mindre sødt mod specifikke grupper af kriminelle for at spare penge på indlogering i fængsler, mad etc. (det var selvfølgelig udelukkende en grov spøg). Pointen i historien er min kollegas svar: “Hvad nu, hvis vi en dag dømmer og henretter en uskyldig?” Og der ramte han sømmet på hovedet. For hvad så?

Og det er her, pointen med indlægget kommer frem. Hvad nu, hvis blotteren var uskyldig, men allerede “dømt”, fordi moren delte billederne på sociale medier? Hun gjorde det i den bedste mening, men handlede samtidig – med al sandsynlighed – i affekt. Hvad hvis hun tog fejl? Hvordan ville hun så have det den dag i dag?

Hvor går grænsen?

Moren sagde i Go’ Morgen Danmark den 3. februar, at forbrydere må kunne påberegne, at billeder af dem bliver delt på sociale medier eller i aviserne, når de begår kriminalitet. Men det er langt fra i alle tilfælde, at man med 100% sikkerhed kan sige, at eventuelle billeder/videomateriale viser forbryderen. Vedkommende kan være uskyldig. Eller billederne kan ligne en anden person, som dermed pludselig blandes ind i noget, de ikke kender til eller har deltaget i.

Og heri består problemet med sociale medier og Internettet: Er det først delt her, er der ingen vej tilbage – Internettet glemmer aldrig. De personer, vi udstiller online, vil for evigt blive mindet om det eller sat i forbindelse med det. På samme måde som deling af sex-videoer ikke stopper, fordi kilden findes og dømmes – personerne i videoerne vil for evigt figurere online.

Jeg siger ikke, at moren gjorde det forkerte – det var jo den rigtige person, hun hængte ud – jeg påpeger blot farerne ved at lade folk tage sagen i egen hånd. For hvor går grænsen? Moren var sikker i sin sag, og fik ret, men hvis vi gør det lovligt, hvad sker der så? Jeg har tidligere skrevet om, at uintelligente mennesker overvurderer deres egne evner, så tør vi stole på, at folk ikke kaster om sig med beskyldninger og tvivlsomme billeder og videoer?

Vi må stole på retssystemet

Selvtægt er ulovligt i Danmark af samme årsag. Så selvom vi måske ikke altid er enige med systemet, må vi stole på det. For begynder vi først at gå udenom systemet, kan det blive et spørgsmål om tid, før vores opfattelse af rigtigt og forkert skrider yderligere. Og hvem kan så bedømme, hvad der er strafbart og hvad, der ikke er?

Hvad mener I? Er det forkert, at moren blev straffet for at dele billeder af en person?

 

Skriv et svar