Hjem » Dør man af at spise proteiner?

Det har været oppe og vende i medierne flere gange inden for de sidste par uger, og der er skrevet en del gode blogs om, hvorfor medierne tager fejl. Jeg taler selvfølgelig om hele “det er ligeså usundt at spise mange proteiner, som det er at ryge 20 cigaretter dagligt”-farcen.

Jeg vil ikke bruge spalteplads på at forklare, hvorfor cigaretter og proteiner selvfølgelig ikke kan sammenlignes, da flere gode blogs i forvejen gør dette. I stedet vil jeg, på baggrund af Pubmeds ‘Behind the headlines’ forklare, hvorfor journalisternes konklusion (og argumentation) er ubegrundet og helt i hegnet.

Let’s get to it

I får lige konklusionen. Så kan I selv bestemme, om I vil læse videre og finde ud af, hvorfor journalisterne sejler, når de konkluderer, som de gør.

Konklusion

I min optik bør man ikke holde sig til én specifik type makronutrient som hovedbestanddel af din kost. Ensartet kost har aldrig været sundt i det lange løb (og det er det, der betyder noget). Men derfra og så til at sige, at et højt proteinindtag er lige så skadeligt som rygning, er der meget langt. Sådan helt utroligt langt.

Konklusionen baseres ud på et meget vagt grundlag; fødevareindtaget består af én dags kost, så den kan have ændret sig over de 18 år, deltagerne har været med. Dataene, der er indsamlet, er slet ikke indsamlet med studiets formål for øje og så har forskerne ikke taget individernes aktivitetsniveau i betragtning, hvilket er ret relevant, når vi snakker dødelighed – især i aldersgruppen +50.

En god hovedregel for kildekritik er: Hvis BT eller Ekstra Bladet skriver det som værende sandt, så er det nok forkert.

Gennemgang af studiet og præmissen for journalisternes vås

Rygning dræber. Meget længere er den ikke. Der er ingen positive aspekter ved rygning (når vi snakker fysiologisk). Proteiner på den anden side er ret nødvendige for vores eksistens. Så allerede der er sammenligningen mellem rygning og proteiner håbløs.

Når medierne så alligevel skriver, at det er utroligt farligt at spise “mange” protiener, bliver befolkningen jo bange. Eller hysteriske. Det afhænger lidt af perspektivet. Men på hvilken baggrund skriver journalisterne så deres artikler? Jo, ser du, selve undersøgelsen, der ligger til grund for dette massehysteri er lavet på en befolkningsgruppe på +50-årige. Og hvad forskerne i virkeligheden fandt ud af var, at dødeligheden blandt de 50-65-årige ganske rigtigt var højere i den gruppe, der fik en kost med mange proteiner, men de fandt samtidig ud af, at dødeligheden blandt de +65-årige faktisk var lavere i den gruppe, der fik mange proteiner.

Mind. Blown.

Det betyder jo egentlig bare, at proteiner ikke er årsagen til den højere dødelighed. Hos de +65-årige var dødeligheden faktisk lavere hos gruppen, der fik mange proteiner (+20 % af deres daglige kalorieindtag) end i de grupper, der fik færre. Både den samlede dødelighed, men også cancer-risikoen.

Samtidig er det værd at bemærke, at forskerne ikke har taget højde for fysisk aktivitet blandt de undersøgte individer. Og når det kommer til eksempelvis cardiovaskulære sygdomme (hjertesygdomme etc.), så har fysisk aktivitet helt usandsynligt stor indflydelse på dødeligheden. Er du i en elendig forfatning, har du også større risiko for at dø (før tid – ikke lige nu og her) end de, der er i god form (pssst: Endnu en grund til at dyrke en eller anden form for motion).

Så at sige, at en kost med mange proteiner blandt midaldrende mennesker er ligeså farlig som at ryge, er håbløst. Som Pubmed selv siger det:

We need to eat protein, we do not need to smoke.

Selve studiet, der er brugt som grundlag, er tilsyneladende af tvivlsom kvalitet og måske mest af alt blæst op af både forskere og medier. Studiet har aldrig forsøgt at påvise, at proteiner er ligeså skadelige som rygning og virker bare som unødvendig hysteri og dramatisk effekt. Forskerne var desværre selv så medieliderlige, at de lavede sammenligningen med rygning. Way to go.

Forskerne brugt data fra omkring protein-indtag og dødeligheden blandt populationen i USA, men problemet er bare, at dataen ikke var ment til at skulle bruges på denne måde. Og så mangler der jo information om, hvad der specifikt sker med individerne, fordi forskerne ikke kan holde styr på dem (fordi de ikke selv er med til at skabe empirien/dataen).

Forskerne havde data på 6.381 amerikanere på +50 og så på, hvor mange af disse døde inden for 18 år. Ud fra dette analyserede de så de afdøde for at se, om der var en sammenhæng mellem dødeligheden og proteinindtaget. Men sådan kan man altså ikke gøre af flere årsager.

De undersøgte personer skulle registrere deres fødevareindtag for én enkelt dag. Og det skulle så være repræsentativt for deres kost. Det gjorde de i et computer-system, som så har udregnet fordelen af makronutrienter (protein, kulhydrat og fedt). Én dag? Personligt kan mit indtag variere voldsomt på to hinanden følgende dage. Gad vide hvordan det ser ud for en gennemsnitsamerikaner, der jo ligefrem er kendte for at fylde sig med salat og kildevand.

Hvad fandt forskerne rent faktisk ud af?

Den gennemsnitlige person i undersøgelsen indtog 1.823 kalorier, hvoraf 16 % kom fra protein (og 11 % heraf fra animalsk protein som rødt kød jo er), 51 % fra kulhydrater og 33 % fra fedt. Et indtag på 1.800 er ikke ret meget, og mennesker er notorisk kendte for at underrapportere, når de har muligheden for det. Jeg siger ikke, det er sket her, men der er en risiko for det. I løbet af de 18 år dataindsamlingen varede, døde 40 % af individerne; 19 % af cardiovaskulære sygdomme, 10 % af  cancer og 1 % af diabetes.

Der var ingen sammenhæng mellem proteinindtaget og risikoen for at dø (af hvilken som helst årsag). Der var dog en sammenhæng mellem et højt proteinindtag og komplikationer i forbindelse med diabetes, men samtidig var andelen af personer, som døde af diabetes så lav, at forskerne er nødt til at lave større studier for at kunne påvise noget.

Dødsårsagerne varierede alt afhængig af alder og der sås rent faktisk en højere dødelighed blandt de 50-65-årige, som havde et højt proteinindtag – men det kan skyldes et hav af årsager, og kunne muligvis, muligvis ikke, være langt lavere, hvis de involverede dyrkede motion. We will never know. Resultaterne var desuden identiske, hvis forskerne fokuserede på fedt- og kulhydratindtaget, så det siger ikke ret meget.

For de +65-årige var det lige omvendt: Højt proteinindtag = lavere dødelighed end ved moderat og lavt proteinindtag. Bum bum.

Og hvad konkluderede forskerne egentligt: At et lavt til moderat proteinindtag som midaldrende efterfulgt af et højt proteinindtag som +65-årig kan optimere din sundhed og forlænge din levetid. Whoa. Hvordan bliver det nogensinde til, at et højt proteinindtag er ligeså farligt som smøger?

Kilde: Pubmed:High protein diet not as bad for you as smoking

Skriv et svar