Forside » Hvad er kreatin?

Hvad er kreatin?

Læsetid cirka 7 minutter

Kreatin er et effektivt og billigt kosttilskud. Og som et af de få kosttilskud her i verden, virker det.

Er dit fokus at blive større eller stærkere, bør du efter min mening indtage kreatin dagligt.

Lad mig derudover slå fast, at kreatin ikke er farligt, og det er ikke et anabolsk steroid (selvom det rent faktisk er præstationsfremmende).

Hvad er kreatin?

Helt kort så producerer din krop i forvejen kreatin. Så der er ikke tale om et tilføre kroppen noget, den ikke i forvejen har.

Kreatin ophober sig i skeletmuskulaturen og bruges til kortvarigt anaerobt arbejde. Anaerobt vil sige, at det ikke kræver ilt. Eksempler på kortvarigt anaerobt arbejde kunne være i fitnesscentret, hvor du forsøger at løfte så meget du kan én gang i eksempelvis bænkpres. Her vil kroppen blandt andet bruge kreatin til at danne energi til at løfte mere.

Det betyder groft sagt, at kreatin hjælper dig med at udøve anaerobt arbejde, fordi kreatinen bruges til at gendanne ATP (Adenosin TriPhosphat). ATP  er i korte træk kroppens 'brændstof', når vi laver anaerobt og aerobt arbejde (det går jeg ikke mere i dybden med, da det kræver langt mere end et indlæg her).

Så umiddelbart betyder det, at du med et større lager af kreatin i musklerne vil være i stand til at yde mere (i forhold til din anaerobe ydeevne styrke - du kan ikke løbe eksempelvis 20 km i stedet for 10 km). Og selvom det er lidt forsimplet, er det sådan set rigtigt nok. For de fleste. Fordi nogle mennesker har et naturligt højt indhold af kreatin i musklerne, og det betyder, at de ikke får noget ud af indtage det som kosttilskud.

For at eksemplificere, beder jeg dig antage, at du max kan have 10 gram kreatin i musklerne. Person A har som udgangspunkt 5 gram i kroppen uden at indtage det som kosttilskud, mens person B har 10 gram. Her er det tydeligt, at person A vil kunne øge indholdet til 10 gram, mens person B allerede har det, og derfor ikke vil få noget ud af det. Person B er det, man typisk kalder en "non-responder" og udgør dermed 10-30% af befolkningen.

Virker kreatin?

Ja. Kreatin virker. Og kreatin virker for stort set alle (på nær non-responders). Derfor mener jeg, alle, der styrketræner, bør indtage det. Det er billigt, smager ikke af noget og det fremmer præstationen i centret, på banen eller asfalten. Kom i gang. Selv folk, der tror, de er 'non-responders', bør indtage det. Hvorfor? Fordi det virker og er billigt. Og skulle du så kun få 1 % præstationsfremmende effekt af det, er det stadig billigt.

Eric S. Rawson og Jeff S. Volek har lavet et review af et hav af kreatin-studier for at lave en fælles konklusion omkring effekten af kreatin som kosttilskud. De fandt frem til følgende:

  • Den gennemsnitlige styrkestigning i kreatin- versus placebo-grupper var 8 % højere i kreatingrupperne i forbindelse med styrketræning
  • Den gennemsnitlige styrkestigning i kreatin- versus placebo-grupper var 14 % højere i kreatingrupperne i forbindelse med vægtløftning
  • Stigningen i 1RM (den vægt du maksimalt kan udføre 1 gang) i bænkpres lå mellem 3-45 % (det kan tilskrives individuelle forskelle og/eller 'non-responders')
  • Der er betydelige beviser på, at din styrke øges mere/bedre, hvis du supplerer styrketræning og vægtløftning med kreatin end, hvis du ikke supplerer med kreatin

Og piger: Kreatin er også godt for jer. Studier viser, at kvinder, der indtager kreatin, oplever en større styrkestigning end kvinder, som ikke gør. Så kreatin kan også hjælpe kvinderne med at få deres drømmekrop. Yay!

Og så er det værd at tilføje, at vegetarer typisk har en lavere koncentration af kreatin i musklerne, fordi de ikke får kød (hvor vi normalvis får kreatin fra). Derfor er de svage. Og så fordi, de ikke spiser kød. Når det så er sagt, så vil de også kunne opnå de gavnlige effekter ved at indtage kreatin. Og ingen dyr døde under fremstillingen af det. Så vidt vides.

Dosering og pause

Der er forskellige teser om, hvornår, hvordan og hvor meget kreatin, du bør indtage. Nogle snakker om en loadingfase på fem dage med 10-20 gram kreatin fordelt på fire doser dagligt, mens andre påstår, du skal indtage 3-5 gram dagligt fra dag 1. Dine kreatinlagre opbygges/opfyldes hurtigere med en loadingfase, men det er ikke 100% klart, om det gør en egentlig forskel i det lange løb.

Nogle mener, at din evne til at optage kreatin bliver gradvist dårligere og dårligere over tid. Derfor anbefaler nogle, at du tager kreatin i 8-12 efterfulgt af en 2-3 ugers periode uden kreatin. Dette skulle øge din kreatinfølsomhed.

Rationalet er, at kreatinkoncentrationen skulle falde og din egenproduktion ligeså. Er du i tvivl eller vil være 'sikker', kan du bare tage et par uger off.

Der findes dog ikke rigtigt nogle studier, der sammenligner ovenstående metode med et dagligt indtag året rundt, så umiddelbart bør du gøre det, du selv tænker er bedst.

Bivirkninger ved kreatin

Der nævnes bivirkninger i forbindelse med indtag af kreatin, men i al den tid kreatin er blevet testet, er der vist ikke påvist ret meget. Dog bør man være påpasselig med at indtage det, hvis man er gravid og/eller har nedsat nyrefunktion. Er du i tvivl, så konsulter din læge.

Ud over det så binder kreatin væske. Det betyder to ting: 1) Sørg for at drikke rigeligt med væske, da du ellers kan blive dehydreret og 2) så stiger din vægt (fordi kroppen ikke binder væske). Det er altså ikke fedt, men bare væske.

Og netop det med at kreatin binder væske, kan være en god indikator på, om du er 'responder' eller 'non-responder'; tager du  på (forudsat du spiser det samme som altid), når du indtager kreatin, betyder det, at du binder mere væske (fordi din kreatinkoncentration stiger). Tager du ikke på, har du muligvis et naturligt højt kreatinniveau, hvorfor det ikke kan stige yderligere.

Konklusion: Skal jeg tage kreatin?

Uden at gå i dybden i, hvorfor kreatin virker, er det ret sikkert at sige, at kreatin virker præstationsfremmende, når det kommer til styrketræning og vægtløftning. Dyrker du derfor dette, ser jeg absolut ingen grund til ikke at indtage kreatin.

Hvis du ikke allerede tager det, så kom i gang.

Tilføjelse: Har du compartment syndrom, bør du også være påpasselig med at indtage kreatin. Generelt bør du, hvis du har nogle sygdomme, opsøge læge, inden du begynder at indtage kosttilskud (så har jeg mit på det tørre).

Kilde: Rawson, Eric S. and Volek, Jeff S.: Effects of Creatine Supplementation and Resistance Training on Muscle Strength and Weightlifting Performance

Hvor køber jeg kreatin?

Kreatin fås hos de fleste kosttilskudsudbydere, men nedenfor har jeg samlet nogle af mine foretrukne forhandlere.

Bodylab kreatin

Bodylab kreatin

Producent: Bodylab

Type: Kreatin monohydrat

Indhold: 400 gram

Pris: 119 kroner for 400 gram (297,50 kroner/kg)

199 kroner for 2x400 gram (248,75 kroner/kg)

Købes hos Bodylab her.

Bulkpowders kreatin

Bulkpowders kreatin

Producent: Bulkpowders

Type: Kreatin monohydrat

Indhold: 500 gram

Pris: 69 kroner for 500 gram (138 kroner/kg)

19 kroner for 100 gram (190 kroner/kg)

Købes hos Bulkpowders her.

Viking kreatin

Viking kreatin

Producent: Viking

Type: Kreatin monohydrat

Indhold: 1.200 gram

Pris: 237 kroner for 1.200 gram (197,50 kroner/kg)

Købes hos Getbig her.

Starlabs CR5 kreatin

Starlabs CR5 kreatin

Producent: Starlabs

Type: Kreatin monohydrat

Indhold: 500 gram

Pris: 160 kroner for 400 gram (400 kroner/kg)

Købes hos Proteinland her.

Bodyman kreatin

Bodyman kreatin

Producent: Bodyman

Type: Kreatin monohydrat

Indhold: 500 gram

Pris: 109 kroner for 500 gram (218 kroner/kg)

Købes hos Bodyman her.

Sammenfatning

Infografik: Hvad er kreatin?
Sammendrag
Hvad er kreatin?
Navn
Hvad er kreatin?
Beskrivelse
Kreatin er et af de mest populære kosttilskud, der findes, og med god grund. Men hvad er kreatin? Hvad gør det, og bør du indtage det? Læs alt om kreatin her.
Forfatter
Udgiver
Thomas Moberg Fitness
Udgiverlogo

2 comments

Skriv et svar