Forside » Roadtrip i USA og Canada #2: Bilfarcen

Roadtrip i USA og Canada #2: Bilfarcen

I mit første indlæg om vores rejse til USA lovede jeg, at jeg ville addressere farcen, der udspillede sig både, da vi skulle hente vores lejebil hos AVIS (lejet gennem FDM.dk by the way) og senere, da vi var nødt til at købe en GPS i den lokale Wal-Mart – så den beretning får I her 😁

“Må vi få en anden?”

På forhånd havde vi lejet en “Ford Edge or similar” (en SUV-størrelse bil eller større, hvis de nu ikke kunne skaffe den lovede), så vi tænkte, at alt bare var pakket og klar, når vi kom. Og det var det da også. Sådan da. For da vi gik hen til “vores” bil, opdagede vi, at der ikke var et bagagerumsdækken. Det lyder ikke som et problem, men personligt foretrækker jeg at skjule mine kufferter og værdigenstande, når jeg parkerer min bil i Danmark. Og dermed også i USA og i høj grad, når man – som vi – parkerer mange underlige steder i løbet af en tur.

Så os tilbage og spørge efter en bil med bagagerumsdækken. Denne gang fik vi en gudsjammerlig Subaru Forrester, men måtte jo sluge den pille for at få et dækken. Hvilket den så ikke havde. Jesus Christ. Tilbage for tredje gang.

De søde medarbejdere hos AVIS burde være trætte af os nu – men det var heldigvis ikke tilfældet. Den ene undskyldte og hentede faktisk en ny bil til os; en smart lille orange crossover (mindre SUV/firhjulstrækker) med et bagagerumsdækken. Faktisk tænkte vi, at den var helt perfekt – især når vi også skulle rundt i større byer (for indrømmet: Amerikanske er gigantiske – og selvom jeg er en god bilist, ville parallelparkeringer være en bitch med en amerikansk firhjulstrækker) – og så havde den et dækken. Sådan!

Vi begyndte at smide vores kufferter i bagagerummet og finder med det samme ud af, at de ikke kunne være der 🤣 Afsted for tredje gang for at bede om en ny.

Oh, Dear Lord

Udbrød den rare dame bag ruden, da hun så mig komme forbi for fjerde gang. “You again?” halvgrinte hun 😁 Og vi havde også lidt ondt af dem, da vi bad om at få vores “originale” bil.

Det viste sig så, at den allerede var udlejet (det går stærkt, hva’?) – men istedet tilbød hun en Dodge Journey GT (en dejlig stor SUV med en V6-motor som går fra 0-100km/t på cirka 8 sekunder 😍) – som vi sagde ja tak til.

Roadtrip til USA og Canada: Dodge Journey GT V6

Men men men…

På forhånd havde vi (læs: jeg) besluttet os for IKKE at leje en GPS gennem biludlejningsselskabet, da jeg har 3LikeHome, så vi ville være i stand til at bruge Apple Maps/Google Maps via Apple Carplay. Og også fordi det typisk koster 10-20$ per dag at leje en GPS (=240-480$ + salgsmoms for vores tur) – og det var jeg for nærig til.

Og nu kommer farcen med bilen: Havde vi holdt fast i vores Ford Edge, havde den plan også været perfekt. Vores “nye” Dodge var tilpas gammel til ikke at have Apple Carplay – så vi kunne ikke bruge telefonen til GPS, medmindre Line skulle sidde og stirre i skærmen hele vejen – og det er jo ligesom ikke meningen på en roadtrip.

Wal-Mart to the rescue

Vores plan havde hele tiden været at smutte i Wal-Mart og købe en køletaske + køleelementer og proviantere, før vi ville køre til Vancouver – nu skulle vi så bare finde en GPS derinde samtidig.

Ekspedienten var, på godt jysk, utroligt dorsk. Og da jeg sagde “it needs to have both US and Canada pre-installed” virkede hun da heller ikke ligefrem til at være en GPS-connoisseur. Inden da havde hun da også formået at kigge igennem Line og faktisk læne sig til siden for at følge med i børne-showet på tv’et bag os.

Nå, men tilbage til GPS’en. Ekspedienten viser os hen til montren, sætter sig helt ned på gulvet – i skrædderstilling – og finder en like Garmin GPS frem. Jeg påpeger, at den skal have kort til både USA og Canada, for ellers kan vi ikke bruge den, og hun siger ja.

130$ fattigere, men nu med en GPS. Hurtigt købe proviant, køle-ting etc. og så ud i bilen og afsted. Sætter GPS’en til, søger efter vores AirBnB-adresse i Vancouver og trykker “Search”. Intet sket. Den finder nada. Blodtrykket stiger, da GPS’en nægter at hjælpe os på vores tur, og vi begynder så småt at diskutere lidt internt – sådan! Så er turen igang 😁

Men jeg nægtede altså at have betalt 130$ for nul og en fis, så vi gik meget bestemt tilbage til elektronikafdelingen, og jeg fik brokket mig til en ny, bedre GPS med de rigtige kort. Den kostede godt nok 230$ + salgsmoms (momsen er forskellig fra stat til stat og de skriver det aldrig på hyldeforkanterne – sådan nogle luskebukse! 😁), men så var vi også dækket ind.

Side note: Står du og skal på roadtrip og vil have en genial GPS til din tur, sælger vi vores, når vi kommer hjem 😀

Afsted til Vancouver

Finally! Klokken var 15.00, så vi skulle afsted. Vi havde 400km foran os, vi havde rejst i over 20 timer og var godt brugte. Og så ramte vi myldretiden.

Holy. F***.

Jeg har aldrig oplevet så meget trafik (jo, i Los Angeles, men ikke i DK) før. Det var et mareridt. Turen tog os fire timer, jeg var baaare træt, og vi kørte en helt ny bil i et helt nyt land (og de kører frisk til her, kan jeg hilse og sige). Og så havde vores AirBnB-vært en aftale klokken 19.30, så vi havde en bagkant. En ret stor en!

Men vi klarede det. Vi ramte Vancouver klokke 19.10, fil nøglerne til lejligheden og kunne endelig slappe lidt af. Altså indtil vi skulle finde aftensmad og handle ind til den næste dag. Men det har I jo allerede læst om her.

Tips til at køre i USA og Canada

Hvis du nogensinde kommer til et 2-way, 3-way eller 4-way kryds på din køretur, er det faktisk ret nemt: First come, first served (hvis du ankommer som tredje person i krydset, kører du ud af det som tredje person). Hvis du overholder den regel, kan det næsten ikke gå galt. Der er flere regler i sådan et kryds, men amerikanerne er gode til at køre på den her måde, og de skal nok dig komme til, når det er din tur, så bare rolig.

Skolebusser: Kommer du til en skolebus, som blinker, er den igang med at sætte børn af (eller få dem ombord) – så overhaler du aldrig! Medmindre du vil i fængsel (eller have en kæmpe bøde). Aldrig overhal en skolebus. Aldrig!

Ellers er det ret lige til: Overhold fartgrænsen og husk, at de bruger mil (og miles per hour) og ikke km, så afstandene virker kortere, og du tror, du kører langsommere, end du faktisk gør (så pas på). En mil er iøvrigt = 1.6km.

Tilføjet: Og så må du jo dreje til højre for rødt i flere stater. Det vil sige, at skal du til højre, men holder for rødt lys, må du gerne dreje – så længe du ikke forstyrrer nogen overhovedet. Hvis dit sving får andre til at sænke farten eller bremse, skal du vente. Tjek de forskellige stater, du skal køre i, hvis du er i tvivl.

Car pool lanes: Er typisk i venstre side af vejen og er tydeligt markeret. Her kører der busser og dig/jer, hvis I er to eller flere i bilen. Det er lækkert!

Bliv hængende – der kommer mange flere beretninger fra vores roadtrip til USA og Canada og tips – hvis du selv skal afsted.

Roadtrip til USA og Canada: Dodge loveRoadtrip til USA og Canada: Enjoy the viewRoadtrip til USA og Canada: Amerikanske vejskilte

Skriv et svar