Hjem » kalorier

Tag: kalorier

Får du støtte hjemmefra?

Et spørgsmål jeg stiller alle mine klienter er, hvorvidt de har opbakning fra deres partner, roomies eller nære venner til at nå deres mål. Uden opbakning fra sine nærmeste kan det være utroligt svært at ændre sin livsstil – også selvom denne er potentiel sundhedsskadelig (rygning, overvægt, undervægt etc.).

Fordi det er bare nemmere at skifte dårligere vaner ud med gode, hvis din partner (eller nærmeste) også gør det – og det har forskere fra England faktisk netop fastslået i et nyt studium.

Forskerne fandt frem til, at 50 % af de undersøgte kvinder kvittede smøgerne permanent, hvis deres partner også gjorde, mens kun 17 % af kvinderne med en ikke-ryger-partner og 8 % med en ryger-partner kunne lægge smøgerne helt på hylden. Og det samme gjaldt for mændene i studiet.

fitness-couple

Studiet viser med andre ord, at det er nemmere at starte en ny vane eller lægge en dårlig på hylden, når din partner også gør det. Og det samme kan overføres til kolleger, nære venner og familie – hvis andre er i samme båd, er det nemmere at fastholde sin nye vane.

Så hvis du har et mål, som du har svært ved at holde fast i, så team up med en kammerat, en kæreste eller et familiemedlem – eller en personlig træner, som du kan stå til ansvar for –  så I kan støtte og hjælpe hinanden – det virker 😉

Kilde: http://archinte.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=2091401

Fedtforbrændingszonen

Alle har hørt om den: Den famøse fedtforbrændingszone. Måske ser du flere trænere og instruktører anbefale, at du holder dig i denne ‘zone’, når du laver konditionstræning (cardio herfra), fordi du så forbrænder mest muligt fedt. Og måske har du set de utallige horder på løbebånd og motionscykler i Fitness World, Fitnessdk og, hvor de ellers holder til.

Men er det vejen til six-pack og en lav fedtprocent? Nej.

Hvad er fedtforbrændingszonen

Fedtforbrændingszonen er defineret ved at dyrke motion med en bestemt intenstitet (procentsats af din maksimale puls – max-puls) – typisk mellem 50-65 % af din max-puls. Det er hurtigere gåture, cykling og lignende. Løbeture? Nej. Intervaller? Slet ikke.

Og det er rigtigt, at du forbrænder procentuelt mere fedt, når du arbejder i denne zone, fordi kroppen henter sin energi fra dine fedtdepoter, ligesom den gør, når du hviler og laver dagligdags ting som at se Tv, lave mad og støvsuge.

Når det så er sagt, så skal du  arbejde usandsynligt længe i denne zone, før det rigtig batter. En times powerwalk (og vi snakker måske +7-8 km/t for både mænd og kvinder) forbrænder ikke voldsomt meget fedt.

Fordi du skal arbejde utroligt længe i fedtforbrændingszonen for at forbrænde betydelige mængder fedt, har de færreste reelt set tid til at forbrænde fedt på den måde. Samtidig vil du opleve, at du skal lave mere og mere arbejde (altså bruge mere tid) på at forbrænde den samme mængde kalorier, fordi din krop ganske enkelt tilpasser sig det, du udsætter den for. Lige pludselig sker der ingenting, når du powerwalker 60 minutter dagligt. Så er du nødt til at powerwalke i 70 minutter, og sådan fortsætter det.

Ovenstående gør sig også gældende for løbere, der tror, at de kan blive ved med at tabe sig ved at løbe fem kilometer på 25 minutter. Den går ikke. I skal enten løbe længere eller hurtigere – ellers tilpasser kroppen sig.

Efterforbrænding

Oveni alt dette, vil du heller ikke opleve en forhøjet efterforbrænding (EPOC = Excess Post-Exercise Oxygen consumption). EPOC er den proces, hvor kroppen genopfylder dine glycogen-depoter (kulhydrat-depoter), balancerer dine hormoner, reparerer muskelceller, resyntetiserer ATP (kroppens energi) og så videre. Og denne proces kræver energi for at forløbe – energi, der bliver hentet fra dine fedtdepoter, fordi du er i hvile.

Du forbrænder altså fedt under EPOC. Og du forbrænder langt mere fedt under EPOC, end du gør ved at gå en tur med moderat hastighed.

Efterforbrænding varer i alt fra et par timer op til næsten to dage. Det første gør sig gældende for aktiviteter i fedtforbrændingszonen, mens sidstnævnte er høj-intens styrketræning og HIIT (High Intensity Interval Training – Intervaltræning i form af eksempelvis roning, løb og så videre). Din efterforbrænding er altså væsentligt højere, hvis du bruger mindre tid, men giver den mere gas, når du laver cardio. Forestil dig lige, at din krop forbrænder fedt i 48 timer efter en træning på 30 minutter i stedet for en 10 kilometer lang løbetur? Ville det ikke være lækkert?

Samtidig viser en undersøgelse, at du forbrænder mere fedt gennem HIIT end langvarig cardio i fedtforbrændingszonen, selvom du måske forbrænder flere kalorier i løbet af den langvarige cardio. Det samlede kalorieantal er derfor mindre vigtigt, når det kommer til at forbrænde fedt.

Alternativ til cardio i fedtforbrændingszonen

Som nævnt øges din efterforbrænding væsentlig mere ved højintens træning som intervaller og styrketræning. Studier, der sammenligner afbrudt og langvarig cardio (afbrudt værende intervaller), viser den største efterforbrænding ved førstnævnte.

Så i stedet for at løbe lange ture, gå timevis på løbebåndet eller tage til spinning hver tirsdag, kan du med fordel begynde at lave intervaltræning, hvis du gerne vil smide fedtet.

Der findes fere forskellige former for intervaltræning, så der er masser at give sig til. Husk dog altid at varme op, inden du går i gang.

Eksempler på intervaltræning kan være tabata, hvor du giver dig selv 100 % i 20 sekunder efterfulgt af 10 sekunders pause. Dette gentager du otte gange i alt. En omgang intervaltræning tager her fire minutter + opvarmning og eventuelt nedvarmning/hjemtur, hvis du gør det udenfor.

Du kan så begynde at variere dine intervaller; 30/30, 40/20 og så videre. Du kan løbe, cykle, ro og så videre.

Farmer walks er blot én mulighed til HIIT
Farmer walks er blot én mulighed til HIIT

Du kan også lave intervaltræning i træningscentret, og her kan du endda lave flere stationer, så du rykker rundt i dine pauser. Et eksempel på dette kunne være:

  • 40 sekunders roning, 20 sekunders pause (her skifter du)
  • 40 sekunders boksebold eller sjippetov, 20 sekunders pause
  • 40 sekunders sit-ups (mavebøjninger), 20 sekunders pause

Fire runder i alt = 12 minutter.

Det er en sjov og nem måde at forbrænde fedt på, men vær opmærksom på, at det er virkelig hårdt, hvis du giver dig selv fuldt ud – og det skal du, hvis du gerne vil have resultater.

Er du i tvivl om, hvorvidt du giver dig nok, så tag et pulsur på og mål din maxpuls under træning. En tommelfingerregel (som er langt fra fyldestgørende) siger at din maxpuls er “220 – din alder” (for mig: 220 – 26 = 194). Hvis du ligger på 85-100 % af din maxpuls, gør du det rigtigt.

Dog vil jeg gøre det klart, at intervaltræning ikke er for alle. Har du skavanker eller vejer for meget, kan det være hårdt at starte med HIIT. Her vil jeg i stedet anbefale mere moderat cardio. Det afhænger af den enkelte, hvad der er muligt at lave, og ikke alle former for cardio passer alle mennesker.

Konklusion

Hvis du gerne vil smide fedtet, bør du dyrke HIIT (intervaltræning). Det skyldes blandt andet, at HIIT øger din efterforbrænding (EPOC) væsentlig mere end cardio i fedtforbrændingszonen.

Samtidig forbrænder du mere fedt ved at lave HIIT end ved at arbejde i fedtforbrændingszonen – og så endda på kortere tid.

Kilder

  • Schuenke, Mark D., Mikat, Richard P. & McBride, Jefferye M. (2002): Effect of an acute period of resistance exercise on excess post-exercise oxygen consumption: Implications for body mass management. European Journal of Applied Physiologi, march 2002, volume 86, issue 5, pp. 411-417 (link)
  • Schmidt, Wilfred Daniel (1992): The effects of aerobic and anaerobic exercise on resting metabolic rate, thermic effect of a meal, and excess postexercise oxygen consumption. Ph.D. dissertation, Purdue University, United States
  • Børsheim, Dr. Elisabet & Bahr, Roald (2003): Effect of Exercise Intensity, Duration and Mode on Post-Exercise Oxygen Consumption. Sports Medicine, december 2003, volumen 33, issue 14, pp. 1037-1060 (link)
  • http://en.wikipedia.org/wiki/High-intensity_interval_training
  • http://www.t-nation.com/free_online_article/most_recent/the_final_nail_in_the_cardio_coffin
  • http://www.exrx.net/FatLoss/HIITvsET.html

Hvordan ser 100 kalorier ud?

Kalorier er en underlig størrelse, og de færreste ved egentlig, hvor mange kalorier deres mad indeholder. Det er også helt fint, men det er værd at vide en smule om kalorier, hvis du eksempelvis har ‘let ved at tage på’ (= nemt indtager flere kalorier, end du forbrænder).

En gennemsnitsperson forbrænder omkring 1500-2500 kalorier dagligt afhængigt af køn, alder, aktivitetsniveau, muskelmasse, træning/ikke-træning og så videre. Det kaldes ens ‘ligevægtsindtag’ og er defineret ved den mængde energi, du kan indtage uden at tage på eller tabe dig. Ligger du i kalorieunderskud (= indtager færre kalorier, end du forbrænder), vil du tabe dig, og omvendt vil du tage på, hvis du ligger i kalorieoverskud (= indtager flere kalorier, end du forbrænder).

Og så simpelt er vægttab/vægtøgning faktisk.

Så er der forskelle på, hvordan forskellige fødevarer påvirker hormoner og kroppen generelt, men det er mindre vigtigt, hvis du bare ønsker at tabe dig (hvilket mange gør). Her er hovedreglen: Indtag færre kalorier end du forbrænder.

Ens ligevægtsindtag kan forresten øges gennem træning, fordi muskler forbrænder flere kalorier, når du slapper af, end fedt gør. Og så er muskler lækre. Du kan også lave ‘cardio’, som er konditionstræning som løb og cykling. Det forbrænder du også mange kalorier af, men kun mens du udfører aktiviteten. Styrketræning/bodybuilding giver dig en højere forbrænding set over 24 timer. Ovenstående er meget forsimplet, så bliv ikke sur, hvis du føler, jeg springer let og elegant hen over det – indlægget har ikke til hensigt at forklare det dybere.

Nej, dette indlæg vil egentlig bare sætte fokus på, hvordan 100 kalorier ser ud. Derfor får I lige tre billeder fra Fitsugar.com:

6d1fd1674b690326_100-calories-of-veggies 7357d5298bde1a7c_poster1

fb0bc415c6678cac_fittemplate_1_

Hvor vil jeg hen med ovenstående? Hvis du går og er konstant sulten og ikke føler, du kan tabe dig, så kan du jo overveje at tilføje flere grøntsager til din kost og skære ned på (eventuelt) slik. En enkelt Bounty (de kommer i par) indeholder omkring 140 kalorier. Det svarer til cirka 300 gram broccoli – og hvad mætter mest?

Det samme gælder for proteinbarer, som er slik i forklædning (med flere proteiner). De er fyldt med kalorier og sukker og mætter ikke i lang tid ad gangen. De virker sunde, fordi de hedder ‘proteinbarer’, men det snyder. Det er ‘mindre usundt’ slik i min verden – også selvom jeg selv spiser dem.

I bund og grund kan det skæres ned til én sætning (jeg mener, Dan John har sagt det – ellers må I gerne rette mig):

Spis som en voksen

Spis rigtig mad og brug tid på at lave mad. Selvfølgelig kan du forkæle dig selv i ny og næ, men hvis du spiser som et barn ville spise (hvis det ikke fik opsat nogle rammer), bærer du selv ansvaret for din nuværende situation. Det er ikke for at være belærende, jeg siger det, men det er værd at gøre sig nogle tanker omkring ens spisevaner, før du propper i munden. Overvej hvert måltid. Overvejelser som: “Vil jeg have det her stykke chokolade, eller vil jeg smide fem kilo?” og “Er jeg egentlig sulten eller keder jeg mig bare?”, inden du sætter tænderne i dit yndlingsslik er altid en god ide i stedet for at fylde sig tankeløst.

Kalorier er en sjov størrelse, og jeg anbefaler ikke, at du lader dig styre af dem, men når du næste gang er sulten, og bestemmer dig for, hvad du gerne vil spise, så tænk lige over ovenstående – også selvom to Bounty måske frister mere end kylling og broccoli (som i øvrigt er lækkert!). Det samme gælder i 7/11, hvor en muffin lokker lidt mere end et æble; har du problemer med at holde vægten, vil et æble nok være en bedre løsning.

Ovenstående er selvfølgelig ud fra den betragtning, at du ønsker at bibeholde vægten eller tabe dig.

Hvorfor er kalorier vigtige?

Jeg har tidligere skrevet et indlæg på engelsk om, hvorfor kalorier betyder noget i forhold til vægttab, vægtøgning og kropskomposition. Posten var på engelsk, så der er måske gået vigtig information tabt for nogle.

Derfor har jeg valgt at skrive et nyt indlæg på baggrund af det første, men denne gang er det på dansk.

Baggrund

Hjemmesiden imprüvism.com har rigtig mange gode artikler, og det er også her, jeg har fundet ovenstående artikel af Armi Legge. Jeg går ikke 100% ned i detaljen med artiklen, så hvis du vil have den fulde forklaring på, hvorfor kalorier har så stor betydning, bør du læse artiklen. Det bør du uanset hvad. Måske lærer du noget.

Jeg vil derimod kommentere hovedpointerne. Opfat det som en slags “take away-viden”. En slags “fast food” af den gode slags. Letfordøjeligt, belærende og formanende.

Vægt handler om kalorier

Mange personer påstår, at vægttab ikke handler om kalorier, men om makronutrienter (vi snakker proteiner, kulhydrater og fedt). Og måske endnu flere påstår, du kan tabe dig uden at være i kalorieoverskud – eksempelvis ved at spise low-carb high fat, paleo eller andre skøre påfund.

Det passer ikke. Og her er forklaringen på hvorfor.

Armi Legge begynder sin artikel med at forklare, hvordan mange vægttabsstudier udføres – læs det. Det giver dig en god baggrundsviden og forklarer, hvorfor mange vægttabsstudier er upålidelige.

Når folk er i kalorieunderskud, taber de sig altid

Alle studier viser, at folk taber sig, hvis de indtager færre kalorier, end de forbrænder. Punktum.

Når folk er i kalorieoverskud, tager de altid på

På samme måde viser alle studier, at folk tager på, hvis de indtager flere kalorier, end de forbrænder. Og disse fakta burde sådan set være nok til at bevise, at kalorier betyder noget. Men der er mere.

Forklaringen på, hvorfor nogle studier får det til at se ud som om, kalorier ikke tæller

Der er flere grunde til, at diverse studier viser (eller lader til at vise), at du kan tabe dig uden at være i kalorieunderskud:

  • En diæt/kur hjælper dig ofte med at spise mindre, uden at du er klar over. Det skyldes, at en diæt næsten altid sætter restriktioner op. Hvis du eksempelvis ikke må spise kulhydrater, gluten eller fedt, eliminerer du lige pludselig mange fødevarer = Du indtager automatisk færre kalorier, fordi du måske ikke finder en erstatning for pasta eller Mars-baren
  • De færreste har den fjerneste ide om, hvor mange kalorier de spiser. Seriøst. Prøv at gætte dig frem til, hvor mange kalorier, du indtager dagligt. Og prøv så at veje din mad. Way off?
  • De fleste overvurderer, hvor meget de motioner og undervurderer, hvor meget de spiser
  • Hvis du skærer ned for kulhydrater, vil du miste en masse “vand-vægt”, fordi kulhydrater omdannes til glycogen, der binder 3-4 gram vand per gram (så spiser du 100 gram kulhydrat, binder du måske 300-400 gram ekstra vand – fjerner du tilsvarende, vil din vægt falde drastisk)
  • De fleste studier foretages på rotter og mus. Er du en rotte eller en mus?

Ud over ovenstående viser alle studier også, at det ikke gør nogen betydelig forskel, om du spiser low-carb, high-carb eller noget som helst andet i det lange løb.

Pointerne blev uddybet i artiklen, som jeg endnu en gang vil anbefale alle at læse. Især folk der påstår, de ikke kan tabe sig. Jeg vil vove den påstand, at 99.99% af Danmarks befolkning godt kan tabe sig på normal vis. De sidste 0.01% har et stofskifte-problem eller anden sygdom. De tæller ikke med.

Kilde: Imprüvism – Why calories count

13 Nutrition Lies That Made The World Sick And Fat – del 1

Uff, en titel hva’? “13 kostløgne, der gjorde verden syg og fed”. Av – syg og fed. Så bliver det næsten ikke værre? Men hvad dækker artiklen/bloggen over?

Jeg synes selv, mange af “løgnene” er interessante, så derfor har jeg tænkt mig at kigge lidt på de kilder, der henvises til for at se, om der er hold i dem. Jeg er, overordnet set, selv enig i størstedelen af artiklens nedslagspunkter, men derfor kan man jo godt være kildekritisk.

Lad os se på første halvdel af artiklen.

1. Æg er usunde

Jeg har tidligere omtalt æg her på siden (dog på engelsk), men i mange år har vi troet, at æg er usunde, at de forhøjer mængden af kolesterol i blodet og dermed risikoen for at få hjertesygdomme.

Det passer ikke.

Æg er kernesunde. Kyllingefostre skabes i et æg – mon ikke det er fyldt med dejlig, god næring? Moderkage er jo også vildt sundt. Eller. Anden snak en anden gang.

Hvis du er sund og rask, “korrigerer” din krop selv for din dit kolesterolniveau i kroppen, når du får ekstra kolesterol via eksempelvis æg. Lider du derimod af forhøjet kolesterol og lignende, er det en god ide at undersøge, hvad du må og ikke må spise. Derudover øger hovedsageligt mængden af det gode kolesterol i kroppen (1, 2, 3, 4)

Æg indeholder masser af proteiner, B12-vitamin og anti-oxidanter (5). Det kan vi godt lide. Æg indeholder også meget choline, som er vigtigt, men som de fleste mangler. Kyllingelever, sojamel og røger laks indeholder også meget cholin (6).

Derudover mætter æg utroligt meget sammenlignet med kulhydratrige fødevarer (7), hvilket gør det nemmere at tabe sig. Og så udgør scrambled eggs (æg, sødmælk og revet cheddar + grøntsager eller noget kød) et formidabelt morgenmåltid.

Konklusion: Spis dine æg.

2.  En kalorie er en kalorie

Av. Det her bliver kontroversielt for nogle. Overskriften er, i mine øjne, misvisende. En kalorie er i bund og grund en kalorie. Og spiser du flere, end du forbrænder, tager du på. Simpelt.

Der hvor linen knækker, er når det kommer til, hvordan forskellige kalorier fra forskellige fødevarer påvirker os.

Proteiner er eksempelvis mere mættende end kulhydrater og øger termogenesen (= øget forbrænding/stofskifte = En god ting, hvis man vil tabe sig) (8, 9).

Tager man fruktose (frugtsukker) over for glukose (druesukker), er det også bevist, at den samme mængde kalorier fra fruktose over for glukose, kan lede til mindre mæthedsfornemmelse (10).

Og det forklarer jo meget godt, hvorfor folk taber sig på en kost, der er proteinrig: De er ganske enkelt mere mætte. Den øgede termogenese er selvfølgelig fin, men det kan, i mine øjne, ikke betale sig at indregne i sit energiniveau, hvis man tracker kalorier. Lidt ligesom en teskefuld chilipulver eller kanel ikke rigtig batter i det samlede regnskab.

Konklusion: En kalorie ER en kalorie, men makronutrienterne (proteiner, kulhydrater og fedt primært) påvirker dig på forskellig vis (nu bliver jeg sikkert lynchet).

3. Mættet fedt er usundt

At mættet fedt skulle være usundt og øge risikoen for en hjertesygdom, er efterhånden manet til jorden. Og i samme ombæring vil jeg gerne indskyde, at fedt ikke feder (for mange kalorier feder).

En undersøgelse med omkring 11.000 individer viste, at der ikke var nogen sammenhæng mellem indtaget af mættet fedt og risikoen for at få en hjertesygdom (11).

Tværtimod kan mættet fedt måske endda sænke det dårlige kolesterol (LDL) i kroppen (12).

Konklusion: Du behøver ikke gå all “Thomas Rode” og spise økologisk smør med en ske, mens du jager græsfodret kvæg med bue og pil. Men mættet fedt er ikke farligt, så lad være med at spise “low fat”.

Det var første del af… Et par stykker (regn med en 2-4 dele i alt).

God søndag.

TV2 hopper på vrøvlebølgen – sødemidler

Nu er det kunstige sødemidler, der, igen igen, står for skud. Sødemidler dræber dig åbenbart. Så jeg dør. For jeg indtager en god slat kunstige sødemidler.

Men hvad har de NU gjort?

TV2 har kigget lidt på abcnews.com og fundet en eller random sladderbladsartikel, de lige ville smide på TV2.dk for at “oplyse” befolkningen. Fejloplyse, vel at mærke.

Kunstige sødemidler påvirker vores insulin, så kroppen går i en fedtlagringstilstand, der fører til, at man tager på i vægt, siger Brooke Alpert.

Jeg vil virkelig gerne se det studium, der viser dette (helt alvorligt). Jeg har selv hørt, at sødemidler kan få blodsukkeret til at både falde, stige og forblive upåvirket, så undersøgelser ville være rart. Dem er der dog ingen af i artiklen. Men det er jo nemt at slynge om sig med postulater, når man ikke behøver bakke dem op.

I min verden bør det være sådan, at de, der påstår noget, bør finde beviser for dette. Det burde ikke være nødvendigt for mig at “forsvare” sødestoffer mod tomme påstande. Men lad os gå i gang. Jeg vil nemlig have god samvittighed, når jeg får min Faxe Kondi Free.

Vægten kan forøges

Forskere fra University of Texas har i en undersøgelse vist, at light-sodavandsforbrugere over en periode på ti år havde en 70 procent større forøgelse af taljemålet sammenlignet med folk, der ikke drikker light-sodavand.”

Uff, jeg elsker virkelig den her påstand, fordi den hele tiden hives frem. Jeg har endnu tilgode at læse et studium, der kan påvise en direkte sammenhæng mellem indtaget af light-sodavand/produkter og overvægt. Altså en DIREKTE sammenhæng. Bare fordi folk, der drikker light-sodavand, har en større vægtforøgelse end folk, der ikke drikker light-sodavand, er det jo ikke på grund af light-produkter, men derimod fordi de spiser for meget.

GISP! SPISER DE FOR MEGET? DET KAN DA IKKE PASSE?

Jo. Det kan det godt. Du bliver fed/tager på, hvis du indtager mere energi (kalorier, de der søde små feer, der syr jeres tøj mindre om natten piger), end du forbrænder. Og light-produkter indeholder rundt regnet 0 kalorier. Så bliver man fed af light-produkter? Tada: Nej. Bare nej.

Jeg kan sagtens uddybe den diskussion, hvis det ønskes?

Risikoen for diabetes 2 øges

Et farligt postulat, der, så vidt jeg ved, ikke bakkes op videnskabeligt. Hvis der er undersøgelser, der påpeger det, ser jeg det gerne. Måske hænger påstanden sammen med, at mange light-forbrugere er overvægtige (se ovenfor), hvorfor de er i farezonen for livsstilssygdomme som diabetes, højt blodsukker, forhøjet kolesterol og så videre.

Sødestoffer giver ingen næring

“Så drik vand i stedet”. Nej sgu da. Hvis jeg vil have noget sødt og har lyst til en sodavand eller noget saftevand, så vil jeg have det. Jeg spiser jo heller ikke et halvt kilo knoldselleri, hvis jeg vil have en steak. Hold nu op. Derudover råder artiklen også en til at drikke danskvand, hvis man “savner boblerne”. Flot TV2/Abcnews – senere fraråder I folk at drikke syreholdige drikke. Stop med at ryge sjov tobak på arbejde.

Når det så er sagt, er vand da et bedre valg end light-produkter. Vand er godt og vigtigt. Så drik masser af vand.

Sødemidler giver hovedpine

Ifølge artiklen kan aspartam “give visse folk hovedpine”. Hvad fanden er det for en påstand? “Visse folk”. “Kan give”. Hvor ukonkret er det lige? Ifølge denne undersøgelse viser modsat, at aspartam IKKE medfører hovedpine. En gruppe personer fik 30 mg aspartam per kilogram kropsvægt (det er, så vidt jeg ved, en ret heftig dosis aspartam). Fælles for personer var, at de vrøvlede om at have fået hovedpine efter at have indtaget lightprodukter. Den ene gruppe fik aspartam og den anden placebo. Sjovt nok fik kun 35 % af aspartam-gruppen hovedpine mod 45 % hos placebo-gruppen. Og det er vist det.

Smilet forsvinder

TV2 skriver, at et overforbrug af light-produkter kan lave uopretteligt skader på tænderne. De nævner også, at det skyldes, at light-SODAVAND er syreholdigt (ligesom almindelig sodavand og danskvand). Det er syren, der ødelægger emaljen – ikke sødemidler. Mere sludder. Jeg får snart ondt i maven.

Druk bliver farligere

Forskerne skulle have påvist, at man absorberer alkohol hurtigere, når det indtages sammen med ligt-produkter kontra sukkerholdige produkter. Okay, det er selvfølgelig ærgerligt, HVIS det er sandt (artiklens kilder glimrer jo ved deres fravær), men for hulen – så må folk sgu holde igen med alkoholen.

Sødemidlerne gør dig deprimeret

Haha, det her bliver værre og værre:

“Set over en periode på ti år havde folk der drak mere end fire dåser sodavand om dagen 30 procent større risiko for at blive deprimeret, viser ny forskning fra American Academy of Neurology. Dette gør sig gældende for både sukkerfri og almindelig sodavand, uden at kunne bevise noget med sikkerhed, så noterede forskerne sig, at risikoen var en anelse større for dem, der kun drak light-sodavand.”

Det er simpelthen for dumt det her. Så risikoen for depression er noget nær lige stor? Og så er påstanden, at sødemidler gør dig deprimeret. Jeg vil meget gerne se det studie, så vi kan fastslå, at ovenstående sikkert er grebet ud af den blå luft.

Er dårligt for knoglerne

Påstanden her er, at kvindelige coladrikkere havde en 4 % lavere mineraldensitet i hofterne i forhold til kvinder, der ikke drak sodavand. Igen mangler kilden, så det er svært at sige, om det har betydning, men her laver skribenten et finurligt krumspring: Nemlig at antage at mineraldensiteten er lavere som følge af sodavandsdrikkeriet – men hvor står det? Måske var de kvindelig coladrikkere mindre aktive end de kvinder, der ikke drak sodavand. Det er bevist, at vægtbærende motion og styrketræning styrker knoglerne, mens mangel på motion ikke gør det. Udsagnet er vrøvl, da der drages en konklusion, der ikke kan drages.

Skadeligt for hjertet

“Ifølge forskere fra University of Miami og Columbia University kan en light-sodavand om dagen øge risikoen for hjertekarsygdomme.”

Kom med en undersøgelse. I dare you. I double dare you motherf***er. Jeg afviser det ikke, men før undersøgelser viser det, tror jeg ikke på det.

Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke nødvendigvis har ret, men når en artikel påstår så alvorlige ting, som det påstås ovenfor, bør det bakkes op af undersøgelser og videnskab. Det andet er for letkøbt.

Læs Linnea Haackers artikel om sødemidler. Den er rigtig god, objektiv og fortæller lidt om, hvor uskadeligt aspartam er – ifølge videnskaben.

Kilde: http://go.tv2.dk/kropogsundhed/2013-10-27-10-grunde-til-droppe-light-sodavand