Hjem » Motivation

Tag: Motivation

Punch the clock

I tider med dalende motivation, manglende tid eller andre interesser, er der to typer hos det trænende folk; de, der aflyser træninger og bliver væk fra centret og de, som finder en vej rundt om den manglende motivation og tid eller de nye interesser, men stadig forfølger sidstnævnte.

Alle træninger behøver ikke ligne en montage fra Rocky eller scener fra ‘Pumping Iron’. Det er okay at være introvert, træne det nødvendige og så gå hjem.

Det vigtigste er, at få det gjort.

keep-calm-and-get-shit-done-13

‘Punch the clock’ (PTC) dækker over netop det.

PTC er i mine øjne de træninger, hvor du stempler ind (i centret), skifter tøj, laver det, du skal og stempler ud (tager hjem). Simple as that. Måske dropper du lidt prehab-/rehab-træning, afkorter opvarmningen eller dropper al snak mellem sæt og øvelser, så du kan nå hjem 30-60 minutter før tid, fordi kæresten altså gerne vil hygge, Vild med dans er blevet rykket frem eller du ganske enkelt ikke føler for at træne for tiden.

Men du får trænet. Ingen er nogensinde blevet gode til noget på grund af den træning, de ikke fik lavet. Jeg vil endda vove at påstå, at det er disse træninger, der adskiller de ’seriøse’ fra motionisterne.

Vedholdenhed betyder utroligt meget i alle livets facetter.

Det var en farlig masse ord om ret lidt. Pointen med indlægget er egentlig bare, at når andre ting presser på eller motivationen/lysten virker lidt fjern, er det fornuftigt at holde ved: Tag ned i centret, kør dit program igennem eller lav noget alternativt, men kom afsted. Ingen får resultater af at blive væk.

Sammenlign det med fodboldtræning i februar/marts: Det er pissekoldt, der sne og frost og ingen gider jo egentlig rigtigt. Alligevel dukker man op to gange i ugen, før blodige knæ, kolde kugler og stivfrosne fingre. Men man møder op.

Forskellen er så bare, at det er langt mere ‘ødelæggende’/dårligt for din træning, at droppe vægttræning frem for fodboldtræning (atrofi (muskelnedbrydning) indtræffer langt hurtigere, end din kondi forværres).

“Anyone can train hard when they feel like it. But the difference in results comes with the less-than-spectacular workouts – the ‘punch the clock’ workouts.” Alwyn Cosgrove.

Gæsteblog: Motivation

Jeg har i ugens løb gæsteblogget for den smukke Nana på hendes side, Nana-Regalah.

Indlægget omhandler motivation – eller rettere sagt, hvorfor motivation er et flygtigt begreb.

Da Nana spurgte mig, om jeg ikke ville aflaste hende og skrive et indlæg til bloggen, blev jeg beæret. Og så var jeg dum nok til at sige ja. Jeg er ikke specielt god til at skrive personlige indlæg, fordi jeg ikke føler, der er noget specielt over min person (i forhold til træning og det område). Derudover er det også ret begrænset, hvad jeg har opnået inden for ”fitness-verdenen”.

Alligevel takkede jeg ja, fordi jeg har noget at dele, noget jeg længe har villet skrive.

Dagens indlæg handler om motivation og, hvorfor det er ubrugeligt. Nana har selv skrevet et rigtig godt indlæg om noget lignende i hendes post ”At stille op til fitnesskonkurrence: Kend dit HVORFOR”, men jeg synes godt, emnet kan tages op igen i de her dage, hvor flere og flere stiller op og flere og flere ser op til kommende og nuværende atleter.

Motivation forsvinder

Lad mig starte med at slå fast, at jeg ikke tror, nogen er motiveret til at gøre noget 100 % af tiden. Ingen. Det gælder træning, arbejde, kærlighedsliv og gåture med Henning (hunden, red.). Når motivationen svigter her i livet, tager noget andet over – medmindre ”projektet” droppes.

Tror du ikke på mig? Hvorfor tror du så, mange mislykkes, når de sætter sig nogle mål? Hvor mange har du ikke hørt sige, de vil tabe fem kilo, løbe en halvmarathon eller gøre dit og dat? I starten er de ”motiverede”, men det ender oftest med, at hele projektet skrottes – før eller senere. I min verden skyldes det, at lysten ikke ”drev værket”. Og lyst og motivation er to vidt forskellige ting.

Motivation er en katalysator – den får dig i gang. Men det er ikke en underliggende drift. Et slankere syn i spejlet er en motiverende tanke, men hvis du egentlig ikke er utilfreds med dit udseende, hvorfor så ændre det? Eller hvorfor løbe et halvmarathon? Det er fedt at have gjort, men hvad får du ud af det? I stedet for at lade motivationen drive dit liv, så du går fra det ene til det andet, så begynd at overvej, hvorfor du gør, som du gør- Gå lidt dybere og spørg dig selv, hvad det betyder for dig at løbe et halvmarathon – hvad gør det for dig? Bliver du et bedre menneske af at veje 75 kilo i stedet for 85 kilo? Hvis du er gladere ved at veje 85 kilo i stedet for at leve på af selleri og dåsetun på 75 kilo, hvorfor så tabe sig? Sundhed? Hvad med psykisk sundhed?

Mig til venstre tilbage i april 2012 til DBFF Newcomers Cup (tynd dreng)
Mig til venstre tilbage i april 2012 til DBFF Newcomers Cup (tynd dreng)

Dine valg afspejler, hvem du er

De valg du træffer her i livet, er refleksioner af dine inderste ønsker (meget Poliquin-inspireret forresten), så når du sidder og guffer kage og græder over, du aldrig taber dig, så skyldes det måske i virkeligheden, at du hellere vil forkæle dig selv med kage end at være eksempelvis fem kilo lettere – og det er helt fint.

Det lyder hårdt, men er et udtryk for, at vores valg afspejler det, vi helst vil – og det kan vi bruge, når vi er i vores følelsers vold. Hvis du virkelig har lyst til kage, men samtidig er på kur (Gud forbyde det), så tænk grundigt over, hvad du får ud af at spise kage kontra, hvad du får ud af at lade være. Hvis du så hellere vil spise kagen end at være på kur, er det nok på tide at tænke over, hvorfor du i det hele taget prøver at tabe dig eller lever, som du gør.

Vi er alle forskellige og har forskellige mål og ønsker her i livet – og det er godt. Men i stedet for at græde over spildt mælk, er det på tide at tænke over, hvad du værdsætter her i livet. Hvad giver dig glæde? Bliver du gladere af fem byture hver måned? Så fyr den af. Bliver du glad af kylling med broccoli og et par timer i centret hver dag, så gør det. Men gør det, fordi du har lyst. Ikke på grund af samfundet forventer det af dig. Det er dit liv, så gør med det, hvad du vil.  Pointen er, at du bør tage et par skridt bagud og overveje lidt dybere, hvorfor du gerne vil noget.

Et fremtidsbillede kan være nok så motiverende, men kan det slæbe dig gennem 12 måneders hård og opslidende træning + en krævende diæt? Sikkert ikke. Når det stopper med at være Instagram-sjov og energien til at motivere andre som ”upcoming atlet” forsvinder, hvor dybt går motivationen så? Hvor motiverende er det at powerwalke i regnvejr tre gange i ugen, være forbandet sulten tre timer før sengetid og ikke have flere kalorier tilbage i kalorieregnskabet eller mangle mentalt overskud til at være et bedre menneske over for sine nærmeste (Nana snakker meget om at have baglandet i orden – læs det)?

Ikke ret motiverende, hvis du spørger mig.

Virkeligheden er, at du som atlet (jeg er ikke fan af udtrykket, men det er det bedste, jeg har) kommer til at sige nej til venner, familie og måske endda studie/arbejde for at få alting til at passe ind. Du kommer til at sidde med din egen mad til fester, du kommer til at gå sulten i seng, vrisse af de nærmeste og være presset til det yderste i centret i en sådan grad, at det ikke længere er sjovt eller motiverende. Hverdagen rammer så at sige. En atlets hverdag kan være (nok nærmere ”er”) ret ensformig, hvad angår mad, træning og dagenes forløb – der er ikke så meget hokus pokus.

Hvis ovenstående lyder sindssygt og afskrækkende, så bør du nok overveje, om du har lyst til at prøve kræfter med det. Nana har stillet op én gang og træner nu frem mod sit andet stævne – det gør man ikke, hvis man ikke nyder det, det fører med sig. Kald det vane eller hvad du vil, men faktum er, at projektet falder til jorden, hvis du ikke har en oprigtig lyst til det. Det er også derfor, mange folk aldrig taber sig eller render rundt med six-pack på stranden – det gør dem ikke gladere at skulle knokle for at opnå det. Og det er, som sagt, helt okay.

Maj 2013 - lidt tykkere
Maj 2013 – lidt tykkere

 Forskellige mennesker = forskellige glæder. For os atleter er det et love/hate-forhold. Det kan være voldsomt hårdt, men det er det hele værd, fordi vi elsker den tilværelse.

Og netop fordi vi elsker livsstilen, lider vi ikke, som mange går og tror. Det kan være hårdt, selvfølgelig, men sådan er livet sgu nogle gange. Motivation er lækkert, og jeg tror, alle ville ønske, at de var konstant motiverede, men det er ikke tilfældet. I stedet må vi trække på noget dybere – og det er det, der adskiller os fra de, der kun går i centret for at være sunde eller opnå et kortsigtet mål: Vi finder glæde i det, mens de gør det af pligt. Det er ikke motivationen, der får os afsted, men en lyst til det og en overbevisning om, at det bringer os tættere på vores mål her i livet. Og så er det altså ret fedt at ”lift things up and put them down”.

Så derfor gør det mig glad at powerwalke, hvis det er det, der skal til for at opnå det, jeg søger. Og derfor bliver jeg ikke ked af, at sige nej til kage en gang imellem (ikke hver gang – ingen køller uden kage) eller gå tidligere hjem fra byen.

Og det er altså muligt at deltage i fester og sociale arrangementer. Det er blot på andre præmisser end før. Det har ikke noget med træningen eller kosten at gøre, men med den enkelte. Hvis en atlet siger nej tak til sociale arrangementer, skyldes det nok ikke kun vedkommendes diæt. Så gider han/hun nok bare ikke (eller har ikke overskud til det) – sorry to say.

Afsluttende ord

Det blev en lang smøre. Pointen er, at du skal finde ud af, hvorfor du træffer de valg, du træffer. Og det gælder alt her i livet.

Lad være med at tabe dig fem kilo, hvis du ikke kan svare på, hvorfor du gør det. Hvis svaret er, at det er ”pænere”, så spørg dig selv, hvem der mener dette. Hvis det er dig selv, så spørg igen, hvordan det giver dig værdi at se ”pænere” ud (det lyder banalt, men helt ærligt; hvorfor bruge kræfter på at smide fem kilo, hvis man i virkeligheden er tilfreds med sit udseende?). Tænk over det.

På samme måde skal du tænke over, hvorfor du overvejer at blive atlet/stille op (hvis du da vil det). Giver det dig glæde at dyrke livsstilen eller savner du byture, slik og kage og afslapning på sofaen? Som Nana skriver, er det kun i ti minutter, du er på scenen. Og så er 12 måneder ret meget, hvis du ikke nyder vejen til scenen.

Personligt kunne jeg ikke drømme om at leve, som jeg gør, hvis jeg ikke nød livsstilen og det, den fører med sig. Men det er måske bare mig.

Du kan også læse indlægget på Nanas blog her:

> http://bit.ly/nanaregalah

 

10 klassiske begynderfejl ifølge Fitness World

Fitness World forsøger at hjælpe Hr. og Fru Danmark i træningscentret, men ofte går budskabet tabt i vrøvl og forsimplinger. Det er synd, fordi Fitness World når ud til så mange mennesker, som de gør.

I deres sidste nyhedsbrev, giver de deres bud på ti klassiske begynderfejl og løsning på selvsamme. Jeg har taget et kig på artiklen (jeg bringer kun overskriften og løsningen på fejlene – de “fulde” fejl finder I via linket).

1. Du træner for meget

Løsning: Træn max. tre-fire gange ugentlig. Hvis du har flere kilos overvægt, kan træningen suppleres med øget aktivitet i hverdagen. Tag cyklen, forcer trapperne, stå op ved skrivebordet og gå hen til din kollega i nabokontoret i stedet for at sende mail.

Ikke så meget der. Ganske fine råd. Hvorvidt tre-fire gange er for meget, er svært at sige, men for en begynder er det nok ikke meget galt. Det afhænger dog af træningstype, varighed, intensitet og så videre.

2. Du springer over styrketræningen

Endnu et fint råd. Styrketræning øger din muskelmasse, hvilket øger din forbrænding (døgnet rundt). Konditionstræning sørger for høj umiddelbar forbrænding og i nogle tilfælde (interval- og højintensitetstræning) for øget efterforbrænding. Er målet vægttab, er det derfor ikke klogt udelukkende at lave konditionstræning.

At Fitness World så anbefaler deres “KettleCross”, er til gengæld helt i hegnet. Tusindvis af gentagelser kan ikke kaldes styrketræning. Få gang i nogle frie vægte.

3. Maskiner i stedet for frie vægte

Maskiner låser dine bevægelser, træner alt for isoleret og er noget bras. Okay, det sidste er måske så meget sagt, men det er få maskiner, der bør være i et center.

Kom ud af maskinerne og i gang med de frie vægte. Det udfordrer din core-stabilitet, hvis du står op og udfører øvelserne og du aktiverer flere synergister. Synergisterne er de muskler, der assisterer i en øvelse. I bænkpres vil den primære muskel (agonisten) være pectoralis (brystmusklen), men triceps og deltoideus (skuldermusklerne) er synergister. Det øger samtidig også din forbrænding.

Og nej, Fitness World, man træner ikke balder og ben i et biceps curl, selvom de måske stabiliserer en smule.

4. Du holder ikke hviledagen hellig

Ganske fint råd at sørge for at få restitueret. Men ømhed skyldes ikke mikroskopiske overrivninger i musklen. Videnskaben er efterhånden nået frem til, at ømhed ikke sidder i musklen, men i fascien (den hinde, der omkredser en muskel). DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness) er egentlig bare et udtryk for, at du har lavet noget, du ikke er vant til. Prøv at lave 1000 gentagelser i biceps curls med 5kg, så skal du nok få DOMS – men det er altså ikke ensbetydende med, at dine muskler vokser af det.

5. Du træner ved for lav intensitet („junk training”)

Dejligt at læse. Giv den gas. Især hvis du kun har kort tid til rådighed. Alt andet giver ingen mening.

6. Du har ikke specifikke mål

Fitness World har til dels ret, når de siger, at man skal specificere sine mål. At ville “tabe sig” er ikke nok. Sæt et tal på. så vidt, så godt. Jeg vil dog udvide den til at sige: “Sæt dig specifikke mål og find ud af, hvorfor du har disse mål. Hvad vil det give dig at opnå disse?”

Hvis du ikke kan svare på ovenstående, kommer du til at blive demotiveret. Hvis det ikke giver mening i dit liv, at ofre en masse byture eller kage for at tabe 5 kilo, hvorfor skal du så gøre det? Jeg er ikke fordømmende: Gør, hvad DU vil. De valg, vi træffer i livet, bunder i vores værdier. Og hvis det ikke er vigtigt for dig at veje 5 kilo mindre (selvom du gerne vil tabe dig), så skal dine valg nok afspejle dette.

Man opnår intet uden ofre.

7. Du glemmer smidighed

Mjah. Den kan være god nok. Om det nedsætter risikoen for skader, er vist lidt omdiskuteret: Hypermobilitet øger vist risikoen for det, da man risikerer at arbejde med større bevægeudslag, end leddet og musklerne er bygget til, men at være stiv som et bræt er heller ikke fedt.

Brug det, hvis du vil.

8. Træning er en sur pligt!

Denne hænger sammen med 6’eren. Du bliver demotiveret af træningen, hvis du ikke gør det, fordi du vitterligt ønsker det. Jeg forstår godt mennesker, der ikke gider hive i vægte seks dage i ugen. Jeg har det ikke på samme måde, men jeg forstår dem godt. Jeg gider heller ikke se Vild med dans hver uge – så jeg lader være.

Summa summarum: Find ud af, hvad der giver dig glæde i træningscentret. Hvis du ikke kan finde noget, så prøv at overvej, hvorfor du i det hele taget er der.

9. Du rider på en bølge af motivation (hvad når den ryger…?!)

At finde en træningsmakker kan være fint, men som i 6’eren og 8’eren nytter det ikke rigtigt, hvis I ikke ønsker at træne. Samme råd som ovenfor.

10. Din kost understøtter ikke din træning

Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Kosten betyder alt.

Du kan have verdens bedste program til at opbygge muskelmasse, men spiser du for lidt (og til dels forkert), sker der ikke en skid for at sige det lige ud.

På samme måde kan du løbe 100 kilometer i ugen, men hvis du spiser for meget, taber du dig ikke et gram.

Kosten er alpha og omega. Og det er her, manges manglende resultater skal findes. Jeg er ked af at sige det, men der hvor styrketræning (og som sådan også vægttab etc.) adskiller sig fra de fleste sportsgrene, er på kostsiden: Du kan godt blive god til fodbold uden at tænke over din kost, men du kan aldrig blive muskuløs og veldefineret, hvis kosten sejler. Du kan heller ikke tabe dig, hvis du spiser for meget.

Så overvej, om du vil det (dit mål) nok til, at du også vil tænke over din kost. Kalorietælling er ikke nødvendigt, men at spise kage hver dag og så tude over, du ikke kan tabe dig, er latterligt. Sund fornuft.

Outro

For en gangs skyld sejler Fitness World ikke rundt i en hel artikel. Mange af rådene er fine, hvis de modificeres.

Motivation and drive

Motivation is a funny thing. Everyone wants it even though it doesn’t last. You can’t stay “motivated” forever. Eventually you’ll run short of short-term or long-term goals, you will progress slower, you may be injured or your path may be obstructed.

So what do you do if your motivation abandons you? You sit down, analyze and find out why you’re doing what you’re doing.

I often get the question how I stay “motivated” to work out 4-7 (maybe even 10) times a week. I don’t. I’m not always motivated but it is just what I do. Sometimes it’s tough as hell and sometimes it’s tough but rewarding. Life can’t be all flowers and rose petals. If you want results you’ll have to grasp for something else than motivation.

You’ll have to want it. It must be an inner drive. A desire. Motivation is just what gets you going.

silvester-stallone-rocky-the-movie-motivational-movie-quotes-1

Compare working out with soccer practice (I am after all a Dane); you don’t always want to practice in snow and rain or play a match but you still show up 3-4 times a week – why is that? Because you like what you’re doing. It drives you to play soccer which is why you keep doing it. Sometimes it’s demotivational but you push through it and eventually become motivated again.

Because it is an inner drive. It makes you satisfied and is a part of you.

If you don’t get this feeling when working out and you need to be motivated every time you go to the Gym you will fail. Sorry. It is not “hard” or “boring” to work out more than two times a week but it will be if you’re only doing it for well-being or for a limited period of time.

I know the above seems like a lot of rambling but in short what I am trying to say is that it won’t get any easier going to the Gym if you don’t like it know. It is hard work to achieve results when it comes to body composition, strength and hypertrophy. But is it worth it?

For me it is. You’ll have to find out if it is for you.

In relation to all this I recommended reading The Blog of Fame on “Your why” right here.

Ohh, and feel free to visit my Facebook-page.