Forside » Træning behøver ikke være sjovt

Menno Henselmans fra Bayesian Bodybuilding skrev et indlæg på Facebook forleden, som fik tankerne igang hos mig.

Da jeg stadig lavede personlig træning “på gulvet” (altså face-to-face), spurgte mine klienter mig tit, hvordan jeg kunne blive ved med at træne, selvom det var hårdt, surt og nogle gange kedeligt. Dengang, da mit liv kun drejede sig om træning, forklarede jeg, at det selvfølgelig var nemt for mig, når jeg arbejdede i et center og, at det derfor var nemt at komme gennem de kedelige dage.

Nu er tiden en anden, men mine tanker kredser stadig omkring emnet. For det er virkelig svært for mange at holde sig igang med at motionere hver eneste uge. Men hvordan gør jeg det selv?

Jeg er ret normal. Jeg står op klokken 6.00, arbejder fra 8-16 (altså +/- med lidt ekstra mails og arbejde hist og her, lidt møder hos eksterne samarbejdspartnere og udlandsture, men fred være med det) og har lyst til at gå hjem og smide mig på sofaen efter hver arbejdsdag. Men 3-4 gange om ugen træner jeg. Fordi jeg kan lide det. Men også fordi det er sundt.

Men det er ikke altid sjovt, og jeg gider ikke altid.

Træning er ligesom tandbørstning

Træning skal ikke være sjovt altid. Det må gerne være en pligt. Ligesom Menno Henselmans siger, skal du se på træning/motion som du anskuer tandbørstning eller det at gå i bad; det er ikke altid fun and games, men det er nødvendigt, det er godt for dig, og du har det skønt bagefter. Og tandbørstning og motion forlænger også din levealder.

Mit råd til dig er ikke at begynde på styrketræning, men prioriter at bevæge dig 3×30-60 minutter hver uge – måske endda mere på sigt. Og bid det i dig, når det ikke altid er sjovt. “Sjovt” får dig ikke afsted. Motivation er flygtig, og virker bedst i starten. Planlægning, lidt dedikation til at gøre noget godt for dig selv og vanens magt skal være det, der får dig afsted.

Har du nogensinde gået til en udendørs holdsport? Hvordan var det liiige, vinteropstarten var? Eller hvor sjovt var det, når det pissede ned i lårfede stråler? Nej vel? Men du gjorde det alligevel, fordi træningen var en pligt for at være med til kamp/stævne/what ever. Det er det samme med træning. Ud over at få af os har en “kamp” at træne til ud over livet og alderdommen. For vær ikke i tvivl: Det er nemmere at holde sig igang, end at træne sig op, når først du er gammel og har ondt.

Men vælg en motionsform du kan lide eller, som er nem for dig at få overstået. Det gør det hele lidt nemmere. Elsker du badminton, så find nogle venner, du kan spille med. Er det cykling, der driver dig, så er det jo oplagt at cykle til og fra arbejde. Og så fremdeles. Men hold dig i gang flere gange ugentligt.

Din krop vil takke dig (lol, lyder som en reklame fra TV Shop).

On a sidenote, så laver jeg stadig online personlig træning (hvis styrketræning er dit game). Og skulle du tænke, at “ham der Thomas Moberg lyder som en, der har styr på sine sager – ham ville jeg gerne trænes af”, så er du velkommen til at skrive til mig eller besøge min side om personlig træning 👍🏼

Skriv et svar